Ordsprog
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Kvalitetssikring En bruger mener, at et eller flere aspekter af denne artikel ikke er i henhold til Wikipedias kvalitetskrav. Dette skal dog begrundes og derfor skal denne skabelon erstattes af en mere specifik kritikskabelon |
Ordsprog er prosa, som består nogle få linjer, der indeholder en vurdering eller forklaring på et eller andet, som tilsyneladende har almen gyldighed.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Definition
Ordsprog, genrebetegnelse, der bruges dels bredt om faste sproglige vendinger i almindelighed, dels snævert og mere fagligt om udbredte anonyme sætninger, der har fast og prægnant, ofte billedlig, form, og som med tilsyneladende almen gyldighed udtrykker en bestemt forklaring eller vurdering af en given menneskelig situation.
Den snævre definition, som her vil blive lagt til grund, bygger på følgende forudsætninger: At ordsprog er sætninger, betyder, at faste vendinger, der er mindre eller større end en enkelt sætning, falder uden for definitionen. Til de mindre hører de ordsproglige talemåder, fx "købe katten i sækken", og de ordsproglige sammenligninger, fx "forslå som en skrædder i Helvede".
[redigér] Wellerisme
Til de større hører wellerismerne (opkaldt efter Sam Weller i Charles Dickens' "Pickwick Papers"), som består af tre led: et udsagn (ofte i sig selv et ordsprog), en angivelse af, hvem der siger det, og en angivelse af, i hvilken situation det bliver sagt, fx "Der skal nogen til det værste, sagde drengen, han skulle i skole".
[redigér] Udbredelsen af ordsprog
At ordsprog er udbredte sætninger, skal forstås både kronologisk og geografisk. Kravet udelukker fra definitionen såvel døgnfluerne som de særsproglige størrelser, som ikke bruges uden for snævre kredse, argot, eller fortrinsvis af en enkelt person, mundheld. Et ordsprog skal være gammelt, men ikke nøjere dateret. Det henter vægt og selvfølgelighed fra en tradition, som er uden begyndelse og ende. De meget hyppigt brugte ordsprog på dansk findes ofte også på mange andre sprog, fx "Hvad man ikke har i hovedet, skal man have i benene".
At ordsprog er anonyme sætninger, afgrænser genren over for fx aforismer og bevingede ord, som kan henføres til en bestemt ophavsmand. Det enkelte ordsprog har naturligvis også længst tilbage en individuel ophavsmand, men dennes identitet kan ikke bestemmes. Anonymiteten er en styrke ved ordsproget. Man kan argumentere imod, hvad et enkelt menneske mener. Hvorimod de anonyme læresætninger fremstår med hele den kollektive erfarings tilsyneladende almengyldighed.
[redigér] Almengyldigheden
At ordsprog har fast og prægnant form, hænger sammen både med almengyldigheden og overleveringsformen. Den enkelte sprogbruger kan ikke ændre et ordsprog uden at svække dets argumentationskraft, som er afledt af traditionen. Ordsprog udtrykker i afklaret form det endegyldigt fastslåede, ikke med kreativ elegance det individuelt observerede. I nyere tid har omdannede, ofte parodierede, ordsprog bredt sig, fx "Den, der synder, sover ikke", men herved har ordsproget tabt sin autoritet og er blevet til vittighed. Ordsprog skal huskes, derfor skal de formes efter mnemoteknikkens regler og erfaringer: korte, ofte rytmiske, med bogstavrim og enderim og opbygget over modsætninger eller paralleller.
[redigér] Billedlige udtryksformer
Kravet om billedlig form opfattes undertiden absolut, således at kun en sætning som "Tomme tønder buldrer mest", der ikke bruges om tønder, men figurligt om mennesker, betegnes som ordsprog, mens en ikke-billedlig sætning som "Hver dag har nok i sin plage" ikke regnes med til de egentlige ordsprog. Denne opfattelse er i modstrid både med indholdet af de trykte ordsprogssamlinger og med karakteren af den mundtlige ordsprogstradition. Såvel de billedlige som de ikke-billedlige erfaringssætninger opfattes som ordsprog, men de billedlige har ofte en særlig anskuelighed og kategorisk overbevisningskraft, idet den almindelige erfaring, der kan iagttages inden for billedets ramme, overføres til den konkrete situation.
[redigér] Situationsbundne
At kravet om almengyldighed må bestemmes som tilsyneladende, hænger tæt sammen med, at ordsprog udtrykker en bestemt forklaring eller vurdering af en given situation. Ordsprog er situationsbundne, de forklarer og vurderer en situation ved at anskue den ud fra brugerens aktuelle behov. Det betyder, at ordsprogenes visdom kun tilsyneladende er absolut, for en nøjere betragtning er den relativ. Dette fremgår tydeligt af de mange tilfælde, hvor to ordsprog udtrykker helt modsatte vurderinger, fx "Lige børn leger bedst" over for "Modsætninger mødes".
Når situationen, som ordsproget perspektiverer, efter definitionen skal være menneskelig, er det for at kunne afgrænse ordsprogene over for andre erfaringssætninger, fx om vejret, "Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk", eller om agerbrug, "Af marts' grøde kommer intet i lade". Disse såkaldte regler har ordsprogsform, men ikke ordsprogsfunktion.
[redigér] Historisk overlevering af ordsprog
Ordsprog er en oprindelig mundtlig form, der bruges af næsten alle folkeslag. Hos sumererne forekommer ordsprog i skrevne tekster fra omkring 2500 f.Kr., og de første nedskrevne samlinger kendes også herfra. I den kristne verden finder en stadig vekselvirkning mellem mundtlig og skriftlig overlevering sted. Bag de mange bibelske ordsprog synes ofte at ligge en mundtlig tradition, og gennem den hellige tekst udbredes ordsprogene i både mundtlig og skriftlig anvendelse. Ved kirkens og skolens virksomhed blev ordsprog i middelalderen oversat fra latin til folkesprogene og fra folkesprogene til latin, hvorved den skriftlige og den mundtlige overlevering blandedes. I de ældste trykte danske samlinger, først og fremmest Peder Låles og Peder Syvs, findes både folkeligt og litterært stof, og disse samlinger er kilder for senere tiders både mundtlige og skriftlige ordsprogsbrug. I den største danske samling af ordsprog fra folketraditionen, Evald Tang Kristensens Danske Ordsprog og Mundheld (1890), findes således ganske meget stof fra skrifttraditionen.
[redigér] Gamle ordsprog
En del af de gamle ordsprog bruges endnu i deres traditionelle form, parodiske omdannelser bliver stadig almindeligere, og nye ordsprog i den brede betydning af ordet kommer til, specielt fra reklame- og politikersprog. Disse nye ordsprog kan benævnes fyndord, f.eks. "Holger og konen siger nej til Unionen". Se også gnome.
[redigér] Latinske ordsprog
- Homo homini lupus est (Mennesker er som ulven er mod andre mennesker)
- Aegiptus est Nili donum (Ægypten er nilens gave)
- A bonis bona disce (Lærdom er godt for gode mennesker).
- A bove maiore discit arare minor (Stor tyr lærer lille tyr at pløje).
- Arbor ex fructu cognoscitur (Af frugten kan træet kendes).
- A puro fonte defluit aqua pura (Af rene kilder udspringer rent vand).
- Absque argento omnia vana (Uden penge er alt ubrugeligt).
- Acerba sunt bella fratrum (Brødres kamp er uden medfølelse).
