Osmanniske Rige
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det Osmanniske Rige ved højden af dens magt. |
|
Nationalt motto: Devlet-i Ebed-müddet (ottomannisk-tyrkisk for "Den Evige Stat") |
|
Officielt sprog | osmannisk-tyrkisk |
Hovedstad | Konstantinopel(Istanbul) |
Nationalsang | osmanniske kejserlige nationalsang |
Monark | Padishah af det osmanniske dynasti |
Areal - Total |
6.3 millioner km² (1902); maximum i 1595 |
Befolkning | Ca. 40 millioner |
Etableret | 1299 |
Opløsning | 29. Oktober, 1923 |
Første Padishah | Osman I (1281 - 1326) |
Sidste Padishah | Mehmed VI (1918 - 1922) |
Efterfølger | Tyrkiet |
Møntfod | Akçe, Kuruş, Lira |
Det Osmanniske Rige (også kaldet Det Ottomanske rige) var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1281 og bestod til 29. oktober 1923, da det erstattedes af den nuværende republik Tyrkiet. Det bredte sig over den vestlige del af Asien, sydøstlige del af Europa, og Nordafrika. Efter belejringen og erobringen af Konstantinopel år 1453 erstattede det osmanniske rige det Byzantinske rige som herskere over Balkan og Anatolien.
I 1500-tallet nåede det Osmanniske Rige et højdepunkt under sultan Süleyman 1. (den Store), men nåede ikke sin største udstrækning før 1683, hvor det strakte sig fra omegnen af Wien over Mellemøsten til Iran og den Arabiske halvø samt omfattede det meste af Nordafrika. Riget havde da omkring 40 millioner indbyggere.
Under Første Verdenskrig blev det Osmanniske Rige besejret, og sultanen underskrev Freden i Sèvres i 1920. Freden betød bl.a. uafhængighed for Armenien samt afståelsen af Kilikien til Frankrig samt bl.a. byen Smyrna (det nuværende Izmir) til Grækenland. Dette nægtede nationalistiske kredse under ledelse af Mustafa Kemal (den senere Kemal Atatürk at acceptere og oprettede en rivaliserende regering i Ankara midt i Anatolien og fjernt fra sultanens hovedstad Konstantinopel. Tropper loyale over for den nationalistiske oprørsregering i Ankara angreb herefter i rækkefølge: Armenien, de franske tropper i Kilikien samt til sidst den græske hær. Efter hans troppers sejr i krigen mod Grækenland indgik Mustafa Kemal herefter Lausanne-freden som gav Tyrkiet omtrent dets nuværende grænser (den nuværende grænse blev opnået ved Tyrkiets indlemmelse af byen Hatay, der indtil da havde været del af det franske Syrien umiddelbart inden Anden Verdenskrig). Kemal Atatürk oprettede den tyrkiske republik den 29. oktober 1923 med sig selv som præsident, og lagde dermed det Osmanniske Rige i graven.
[redigér] Den Høje Port
Den Høje Port (eller blot Porten) var en betegnelse for regeringen i Konstantinopel. Navnet stammer fra den gamle skik, at fyrsten, siddende i paladsporten, afsagde domme og gav love og påbud. Sultan Orkhan skal have været den første, som kaldte sit palads i Brusa "Den Høje Port".
I Konstantinopel brugtes betegnelsen ikke blot billedligt om regeringen, men oftest om (porten til) regeringsbygningen.
Den osmaniske rige havde også store indflydelse på den vestlige politik. det er fordi alt transport der skulle leveres til vesten, f.eks. krydderier skulle først igennem det osmanniske rige.