Pølse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pølser er madvarer, som består af kødfars, evt. med forskellige tilsætninger, eksempelvis krydderier, der er stoppet i tarme. Tidligere brugte man mest svinetarme, men i dag bruges mest kunstige tarme, som kan bestå af eksempelvis kollagen, cellulose eller endda af plastik. Pølser kan være tilberedt på flere forskellige måder. Røgede, saltede og tørrede pølser er alle holdbare i forholdsvis lang tid. Pølser der købes rå, steges eller koges ofte før de spises. Pølser anvendes både i varme retter og som pålæg.
Pølser fremstilles i mange udgaver. Blandt de mest almindelige i Danmark er kødpølse,grilpølse,medister, spegepølse/salami, leverpølse og blodpølse. Desuden er der mange udenlandske udgaver, som for eksempel italiensk pepperoni og spansk chorizo.
[redigér] Se også
Denne artikel om mad eller drikke er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |