Paul McCartney
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sir James Paul McCartney MBE (født 18. juni 1942 i Liverpool) kendt under navnet Paul McCartney, komponist, sanger og musiker blev i 1960'erne verdenskendt som medlem af gruppen The Beatles. Han blev kendt som den venstrehåndede bassist og frontfigur sammen med John Lennon. Hans karriere har bragt ham fra at være oprørsk rockmusiker på småscenerne i Liverpool til toppen af alverdens hitlister og de største scener.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Beatles tiden
Paul McCartney var den bløde og lyriske del af komponistduoen Lennon og McCartney, der komponerede hovedparten af The Beatles' mange successer. Han introducerede balladerne som en tilladt genre for rockmusikere. Numre som Yesterday og Eleanor Rigby som blandede ballader med symfonisk lyd var en revolution for rockmusikken i midten af 1960'erne. Samtidigt var han ophavsmanden bag nogle af gruppens hårdeste rocknumre som Back in the USSR og Helter Skelter, men det er imaget som den nuttede Beatle, der hænger ved. The Beatles og deres producer George Martin brugte alle tilgængelig instrumenter og var pionerer i brugen af tekniske hjælpemidler langt tid førend sampling blev opfundet. Udover at være komponist og sanger spiller han bas, guitar, klaver, samt snesevis af af andre instrumenter på sine indspilninger.
[redigér] Bruddet med The Beatles
Efter bruddet med The Beatles har hans karriere være mindre eksperimenterende, men dette har ikke påvirket hans popularitet væsentligt. Han er dog kendt for at være meget egenrådig i sit arbejde. Dette har givet konflikter med næsten alle hans samarbejdspartnere lige fra de tre Beatler, over Wings og de mange andre samarbejdspartnere han har haft i årenes løb. Han blev inspireret af sin kone Linda McCartney vegetar og accepterer ikke der spises kød - heller ikke blandt medarbejderne i hans stab.
Selve brudet med The Beatles kom samtidig med udgivelsen af hans første soloalbum McCartney (1970) - og til McCartneys store fortrydelse: den endelige udgivelse af Beatles albummet Let it be. Albummet McCartney viderefører tildels forsøget på at lave et teknologisk lavniveau album, men niveauet blev lidt for råt. Der er kun to skæringer som har interessse: Maybe I'm Amazed, som er een af de bedste sange McCartney har skrevet og den stille ballade Junk.
McCartney begyndte nu at kæmpe sig tilbage med albummet Ram (1971), der indeholder en blanding af iørefaldende pop melodier, uden egentlige højdepunkter. Dobbeltnummeret Uncle Albert/Admiral Halsey blev et mindre hit. Lennon var meget hård ved dette album. På forsidebilledet til Ram holder McCartney en vædder ved hornene. Dette karikerede Lennon ved at lave et forsidebillede til singlen How do you sleep, hvor han holder en gris ved ørerne. Singlen var et frontal angreb på McCartney og ren tilsvining. McCartney forholdt sig tavs overfor angrebet.
Hans arbejde har altid været mindre politisk og mindre provokerende en hans alter ego John Lennon. Ikke desto mindre er det lykkedes ham adskillige gange at komme i konflikt med den offentlige mening. I 1972 udsendte han singlen Hi Hi Hi, der bla omhandlede sex og brugen af euforiserende stoffer. Singlen blev forbudt på BBC og måtte ikke spilles på den statslige radiostation. Kort tid efter Bloddy Sunday i Nordirland udgav han singlen Luck of the Irish hvorpå han tog afstand fra de voldelige begivenheder. Dette blev nærmest betragtet som landsforrædderi og denne single blev også forbudt. McCartney valgte at modgå disse indgreb imod ytringsfriheden med en solid portion sarkasme. Han udgav en single med børnerimet Mary had a little Lamb med kommentaren: DEN kan de da ikke forbyde!. Hans holdning til brugen af euforiserende stoffer er også kontroversiel. Efter hans opfattelse burde det legaliseres for voksne mennesker. Denne opfattelse har flere gange ført til anholdelser for besidelse af hash bl.a. i hans hjem i Skotland og på turneer i Sverige og i Japan.
[redigér] Wings
Gruppen Wings som han var hovedfiguren i fra 1972 og frem til gruppens opløsning i 1980 var præget af disse konflikter. Kernen var Paul McCartney (vokal, bas, guitar, klaver mm.), Linda McCartney (vokal og piano) og Denny Laine (vokal og guitar), medens den øvrige besætning skiftede en del i løbet af 70'erne. Den oprindelige besætning var desuden Denny Seiwell og Henry McCullough. Starten var bogstaveligt fra bunden. Gruppen pakkede en varevogn med udstyr og slog plat og krone om køreretningen. Det blev starten på en turne rundt til universitetskantiner og små spillesteder.
Gruppens første udspil Wings Wild Life (1972) er ubetinget en af McCartney's ringeste udgivelser. Albummet er mest et demo-bånd uden egentlig produktion.
Red Rose Speedway (1973) er den første helstøbte produktion efter The Beatles. McCartney var endelig ved at komme på rette spor med både komposition, produktion og optræden.
Gruppens tredje album Band on the run (1973) blev gruppens kunstneriske højdepunkt og een af McCartneys største successer efter The Beatles. Det til trods for at Wings delvist gik i opløsning umiddelbart førend gruppen skulle rejse til Nigeria for at starte indspilningerne. Kun Denny Laine, Paul og Linda McCartney tog til Afrika for at indspille albummet. Albummet blev en millionsællert og toppede hitlisterne med titelmelodien Band on the Run og Jet. Det var et konceptalbum med tydelige referencer til Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band og Abbey Road. Ideen var en gruppe af undvegne straffefanger/bandmedlemmer på flugt (underforstået fra The Beatles). Forsiden er et stilliseret flugtbillede med Wings og den håndfuld kendisser. Først på dette tidspunkt svarede McCartney igen på Lennons angreb med nummeret Let Me Roll It der er en nærgående kopi af Lennons musikstil fra de tidlige 70'ere.
Wings forsøgte at gentage successen med albummet Venus and Mars (1975), men materialet var ikke på samme niveau som forgængeren. Wings var i mellemtiden blevet udvidet med Jimmy McCulloch (guitar) og Joe English (trommer). Albummet er mere ujævnt og der er ikke det samme hitpotentiale. Listen To What The Man Said blev et mindre hit. Omvendt blev Wings mere en egentlig gruppe med markante musikere i stedet for blot en backinggruppe for McCartney.
McCartneys solokariere har aldrig for alvor nået de samme højder som tiden med The Beatles. Alligevel har hans turneer verden rundt været næsten legendariske. Hans bagkatalog af hitsange er næsten uovertruffet og han har formådet at holde materialet levende, omendt han ikke har videreudviklet sin stil. At the speed of Sound (1976) med hittet Let 'Em In blev oplægget til en verdensomspændende turne af et format der fik en musiker til at bemærke McCartney på landevejen?! Hvis jeg var McCartney, ville jeg købe den landevej!. Koncertoptagelserne fra turneen blev udgivet som Wings over America og som filmen Wings over the World.
I midten af 70'erne var singlen næsten helt forsvundet fra plademarkedet til fordel for LP-pladen. Det kom derfor som en overraskelse, da Wings udgav en af de meste solgte singler nogensinde Mull of Kintyre i 1977. Singlen var også højdepunktet i samarbejdet imellem Paul McCartey og Denny Laine.
Her midt i 1970'erne udkom albummet Thillington (1997) udgivet af pseudonymet Percy Thrillinton. Albummet er en orkesterudgave af albummet Ram indspillet i 1971 men først udgivet seks år senere - og desværre - hurtigt glemt igen.
Turneen i 1976 sled hårdt på sammenholdet i bandet så Jimmy McCulloch og Joe English forlod gruppen inden det næste album London Town (1978 der ligesom Band on the Run blev et McCartney-Laine projekt.
Back to the Egg (1979) blev gruppens sidste album. Gruppen var blevet udvidet med Steve Holly og Laurence Juber. McCartney forsøgte på dette album at lave mega-indspilninger med et at de største sammenrend af kendisser under navnet Rockestra. Det viste sig at de praktiske problemer med at få et halv hundrede rockstjerner til at spille samme melodi samtidig var næsten uoverkommelige.
Under en turne i Japan i 1980 blev McCartney arresteret for besidelse af marihuana og tilbragte ni dage i fængsel inden han blev udvist af landet. Denne episode var det endelige dødsstød for Wings og Denny Laine lod gruppen i raseri.
[redigér] Solo igen
McCartney II (1980) var endnu et forsøg på at få en køkkenbordsindspilning til at blive en success. Resultatet var ikke særligt interessant for andre end McCartney selv.
Det efterfølgende album Tug of War (1981) var en ny kraftanstrengelse, der på ny viste at McCartney havde hit potentiale. Opskriften var den samme som på Band on the Run, men successen ikke helt så stor.
McCartney indspillet singlen Ebony and Ivory med soullegenden Stevie Wonder og hitsinglerne The Girl Is Mine og Say, Say, Say med Michael Jackson. Forholdet til Jackson blev mere end anstrengt, da Jackson opkøbte Nothern Songs og dermed rettighederne til hovedparten af Beatles sangene for næsen af McCartney. Ironisk nok havde McCartney selv rådet Jackson til at investere i forlagsvirksomhed.
Pipes of Peace (1983) var starten på en ny nedtur. Pladen virker mest som en opsamling fra tidligere udgivelser krydret med en del kendiser bl.a. Michael Jackson, Stevie Wonder og Eric Steward.
Give My Regards to Broad Street (1984) var et forsøg på at lave en komisk film om en plade. Forsøget lykkes ikke særligt godt. Udover nummeret No More Lonely Nights med en solo af David Gilmour er albummet ikke interessant.
Press to Play (1986) var en pose blandede bolsjer serveret i een mundfuld. Mange forskellige og lidt forvirrende indtryk. Albummet var McCartneys sidste samarbejde med Eric Steward.
Flowers in the Dirt (1989) var McCartneys forsøg på et comeback efter et pauvert årti. Der er betydeligt mere hjerte i dette album end forgængerne. Successen kom ikke mindst på grund af samarbejdet med Elvis Costello. Et nyt makkerpar McCartney/McManus blev hilst velkomment, men samarbejdet fortsatte ikke ud over dette ene album.
Tripping the Live Fantastic (1990) blev resultatet af den turne som McCartney tog verden rundt på efter Flowers in the Dirt albummet. For første gang i sin solokarriere inkluderede han også Beatles materiale i set listen - og publikum var euforisk.
Unplugged (The Official Bootleg) [live] (1991) var en blanding af gamle standard melodier, Beatles - McCartney for fuld udblæsning. Absolut en plade der bekræfter hans ry som en fremragende live kunstner. Her i starten af 1990'erne var det højeste mode at spille uden forstærkning altså fuldstændigt akustisk. Denne plade er et af de bedste eksempler.
CHOBA B CCCP [Back in the USSR] (1991) er en samling gamle standard rock melodier indspillet i 1987 og udgivet året efter på det rusiske marked alene. Først i 1991 blev albummet officielt udgivet.
Liverpool Oratorio (1991) skyldes at McCartney fik til opgave af the Royal Liverpool Philharmonic Orchestra at komponere et værk til markering af orkestrets 150 års jubilæum. Værket gengiver en autobiografi af figuren Shanty fra Liverpool.
Off the Ground (1993) var absolut en værdig fortsættelse af Flowers in the Dirt. Materialet er gennemarbejdet og hænger sammen. Samtidig er det en af hans mest politiske manifestationer rettet mod dyreforsøg og en bøn om fred i verden.
Paul Is Live (1993) er endnu en live plade, som stort set er en forkortet udgave af Tripping the Live Fantastic.
Flaming Pie (1997) var inspireret af arbejdet med Beatles Anthology projektet. Pladen skulle afspejle det rå, akustiske indtryk fra de tidlige år kombineret med en velproduceret nutid.
Standing Stone (1997) blev McCartney andet symfoniske værk baseret på et digt om kelternes syn på verdens oprindelse. Det er stadig en popmusiker, der skriver musikken.
Run Devil Run (1999) blev udgivet efter rygter om at McCartney havde stoppet karrieren som rockmusiker. Men endnu engang forsøgte han at lave en rå indspilning af gamle standardnumre. Sammen med David Gilmour og et par andre kolleger indspillede McCartney Run Devil Run som en fingeret session fra starten af 60'erne. McCartney medbragte en konvolut med titler på gamle standardnumre. Musikkerne trak et titel og spillede nummeres uden forberedelse.
Working Classical: Orchestral and Chamber Music by Paul McCartney (1999) var McCartneys tredje forsøg indenfor den klassiske musik. Der er fire små stykker musik komponeret til lejligheden og fremført af London Symphony Orchestra - og resten er forskellig McCartney melodier frem ført af Loma Mar Quartet.
Liverpool Sound Collage (2000) er en collage af musique concrète med en blanding af gamle Beatles lydspor og gadeinterview fra Liverpool.
Driving Rain (2001) var et forsøg på helt at viske tavlen ren og prøve noget nyt. McCartney tog til Los Angeles og hyrede nogle studiemusikere til en indspilning. Resultatet blev krydret med deltagelse af Ringo Starr og McCartney's søn James McCartney.
Hele processen var så stor en opmuntring at McCartney tog imod udfordringen om at tage på endnu en turne. Turen rundt i USA i [[2002] blev et sandt triumftog og resulterede i live-abummet Back in the US og filmen Back in the World. Turneen fortsatte til Europa og Asien i 2003 med bl.a. en koncert i Parken i København i sommeren 2003. I 2004 blev det til endnu en kort Europaturne med bl.a. to koncerter i Horsens
[redigér] Velgørenhed
Han har arbejdet for velgørenhed som ved koncerterne Campuchea, Band Aid og Prins of Wales Trust. Politisk har han støttet grupper som Greenpeace og People for the Ethical Treatment of Animals. Ideerne fra Apple Records er videreført i hans arbejde for Liverpool Institute for Performing Arts. Han har sammen med sin anden kone fotomodellen Heather Mills engageret sig i kampen mod landminer.
[redigér] Discografi
[redigér] Beatles
Alle gruppens albums.
[redigér] Soloalbum
- The Family Way [Original Soundtrack] (1967)
- McCartney (April 1970)
- RAM (Maj 1971)
- Wild Life (December 1971)
- Red Rose Speedway (April 1973)
- Band On The Run (December 1973)
- Venus And Mars (Maj 1975)
- Wings At The Speed Of Sound (Marts 1976)
- Wings Over America (December 1976)
- Thrillington (1977)
- London Town (Marts 1978)
- Wings Greatest (November 1978)
- Back To The Egg (Juni 1979)
- McCartney II (Maj 1980)
- Tug Of War (April 1982)
- Pipes Of Peace (Oktober 1983)
- Give My Regards To Broad Street (Oktober 1984)
- Press To Play (August 1986)
- All The Best (November 1987)
- CHOBA B CCCP the russian album (Oktober 1988)
- Flowers In The Dirt (Juni 1989)
- Tripping The Live Fantastic (Oktober 1990)
- Unplugged (The Official Bootleg]]) (Juni 1991)
- Paul McCartney`s Liverpool Oratorio (Oktober 1991)
- Off The Ground (February 1993)
- Paul Is Live (November 1993)
- Strawberries, Oceans, Ships, Forest (Februar 1994)
- Flaming Pie (Maj 1997)
- Standing Stone (September 1997)
- Rushes (August 1998)
- Run Devil Run (Oktober 1999)
- Working Classical (Oktober 1999)
- Liverpool Sound Collage (September 2000)
- Wingspan (Maj 2001)
- Driving Rain (November 2001)
- Back in the U.S. [live] (November 2002)
- Back in the World [live] (Marts 2003)
- Chaos and Creation in the Back Yard (September 2005)
[redigér] Solo singler
- ANOTHER DAY (19/2 1971)
- OH WOMAN OH WHY (19/2 1971)
- UNCLE ALBERT/ADMIRAL HALSEY (2/8 1971)
- TOO MANY PEOPLE (2/8 1971)
- BACK SEAT OF MY CAR, THE (13/8 1971)
- HEART OF THE COUNTRY (13/8 1971)
- GIVE IRELAND BACK TO THE IRISH (25/2 1972)
- GIVE IRELAND BACK TO THE IRISH (25/2 1972)
- MARY HAD A LITTLE LAMB (12/5 1972)
- LITTLE WOMAN LOVE (12/5 1972)
- HI, HI, HI (1/12 1972)
- C MOON (1/12 1972)
- MY LOVE (23/3 1973)
- 'MESS, THE (23/3 1973)
- LIVE AND LET DIE (1/6 1973)
- I LIE AROUND (1/6 1973)
- HELEN WHEELS (26/10 1973)
- COUNTRY DREAMER (26/10 1973)
- JET 2/15/74 (28/1 1974)
- MAMUNIA (28/1 1974)
- LET ME ROLL IT (15/2 1974)
- BAND ON THE RUN (28/6 1974)
- NINETEEN HUNDRED AND EIGHTY FIVE (8/4 1974)
- ZOO GANG (28/6 1974)
- JUNIOR`S FARM (25/10 1974)
- SALLY G (25/10 1974)
- LISTEN TO WHAT THE MAN SAID (16/5 1975)
- LOVE IN SONG (16/5 1975)
- LETTING GO (5/9 1975)
- YOU GAVE ME THE ANSWER (5/9 1975)
- VENUS & MARS / ROCKSHOW (28/11 1975)
- MAGNETO AND TITANIUM MAN (28/11 1975)
- SILLY LOVE SONGS (30/4 1976)
- COOK OF THE HOUSE (30/4 1976)
- LET `EM IN (23/7 1976)
- BEWARE MY LOVE (23/7 1976)
- MAYBE I`M AMAZED (4/2 1977)
- SOILY (4/2 1977)
- SEASIDE WOMAN (18/7 1980)
- B-SIDE TO SEASIDE (18/7 1980)
- MULL OF KINTYRE (11/11 1977)
- GIRLS` SCHOOL (11/11 1977)
- WITH A LITTLE LUCK (24/3 1978)
- BACKWARDS TRAVELLER / CUFF LINK (MEDLEY) (24/3 1978)
- I`VE HAD ENOUGH (16/6 1978)
- DELIVER YOUR CHILDREN (16/6 1978)
- LONDON TOWN (11/8 1978)
- I`M CARRYING (11/8 1978)
- GOODNIGHT TONIGHT (23/3 1979)
- DAYTIME NIGHTIME SUFFERING (23/3 1979)
- GETTING CLOSER (10/8 1979)
- SPIN IT ON (4/6 1979)
- ARROW THROUGH ME (13/8 1979)
- OLD SIAM, SIR (1/6 1979)
- WONDERFUL CHRISTMASTIME (16/11 1979)
- RUDOLPH THE RED NOSED REGGAE (16/11 1979)
- COMING UP (11/4 1980)
- COMING UP (LIVE AT GLASGOW) (11/4 1980)
- LUNCH BOX / ODD SOX (11/4 1980)
- WATERFALLS 6/13/80 (22/7 1980)
- CHECK MY MACHINE (13/6 1980)
- TEMPORARY SECRETARY (12/9 1980)
- SECRET FRIEND (12/9 1980)
- EBONY AND IVORY (29/3 1982)
- RAINCLOUDS (29/3 1982)
- TAKE IT AWAY (21/6 1982)
- I`LL GIVE YOU A RING (21/6 1982)
- DRESS ME UP AS A ROBBER (5/7 1982)
- TUG OF WAR (13/9 1982)
- GET IT (13/9 1982)
- SAY SAY SAY (3/10 1983)
- ODE TO A KOALA BEAR (3/10 1983)
- SO BAD (5/12 1983)
- PIPES OF PEACE (5/12 1983)
- NO MORE LONELY NIGHTS (24/9 1984)
- NO MORE LONELY NIGHTS (Playout Version) (24/9 1984)
- WE ALL STAND TOGETHER (12/11 1984)
- SPIES LIKE US (18/11 1985)
- MY CARNIVAL (18/11 1985)
- PRESS (14/7 1986)
- IT`S NOT TRUE (14/7 1986)
- PRETTY LITTLE HEAD (27/10 1986)
- WRITE AWAY (27/10 1986)
- STRANGLEHOLD (3/11 1986)
- ANGRY (27/10 1986)
- ONLY LOVE REMAINS (1/12 1986)
- TOUGH ON A TIGHTROPE (1/12 1986)
- ONCE UPON A LONG AGO (Long Version) (16/11 1987)
- ONCE UPON A LONG AGO (16/11 1987)
- KANSAS CITY (16/11 1987)
- BACK ON MY FEET (16/11 1987)
- LAWDY MISS CLAWDY (23/11 1987)
- MY BRAVE FACE (8/5 1989)
- FLYING TO MY HOME (8/5 1989)
- THIS ONE (17/7 1989)
- FIRST STONE, THE (17/7 1989)
- I WANNA CRY (17/7 1989)
- I`M IN LOVE AGAIN (17/7 1989)
- THIS ONE (17/7 1989)
- FIRST STONE, THE (17/7 1989)
- I WANNA CRY (17/7 1989)
- I`M IN LOVE AGAIN (17/7 1989)
- THIS ONE (17/7 1989)
- FIRST STONE, THE (17/7 1989)
- THIS ONE (31/7 1989)
- FIRST STONE, THE (31/7 1989)
- GOOD SIGN (31/7 1989)
- MY BRAVE FACE (8/5 198)
- FLYING TO MY HOME (8/5 1989)
- I`M GONNA BE A WHEEL SOMEDAY (8/5 1989)
- AIN`T THAT A SHAME (8/5 1989)
- FIGURE OF EIGHT (13/11 1989)
- OU EST LE SOLEIL (13/11 1989)
- PUT IT THERE (5/2 1990)
- MAMA`S LITTLE GIRL (5/2 1990)
- BIRTHDAY (8/´10 1990)
- GOOD DAY SUNSHINE (8/10 1990)
- SAVE THE CHILD (1/11 1991)
- DRINKING SONG, THE (1/11 1991)
- HOPE OF DELIVERANCE (28/12 1992)
- LONG LEATHER COAT (28/12 1992)
- HOPE OF DELIVERANCE (28/12 1992)
- BIG BOYS BICKERING (28/12 1992)
- LONG LEATHER COAT (28/12 1992)
- KICKED AROUND NO MORE (28/12 1992)
- OFF THE GROUND (27/4 1993)
- COSMICALLY CONSCIOUS (27/4 1993)
- STYLE STYLE (27/4 1993)
- SWEET SWEET MEMORIES (27/4 1993)
- SOGGY NOODLE (27/4 1993)
- BIKER LIKE AN ICON (1/10 1993)
- MIDNIGHT SPECIAL (1/10 1993)
- THINGS WE SAID TODAY (1/10 1993)
- BIKER LIKE AN ICON (LIVE VERSION) (1/10 1993)
- WORLD TONIGHT, THE (27/5 1997)
- LOOKING FOR YOU (6/5 1997)
- NO OTHER BABY (9/11 1999)
- BROWN-EYED HANDSOME MAN (9/11 1999)
- FROM A LOVER TO A FRIEND (29/10 2001)
- FREEDOM (5/11 2001)
- RIDING INTO JAIPUR (29/10 2001)
- FINE LINE (29/08 2005)
- JENNY WREN (21/11 2005)
[redigér] Film
McCartney medvirker bl.a. i følgende film
