Pengestrømsopgørelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Indenfor regnskabsvæsen er pengestrømsopgørelsen en forklaring på ændringen i virksomhedens likviditet. Evnen til på sigt at generere likviditet vurderes af regnskabsbrugere - på linie med evnen til at skabe overskud - at være en væsentlig egenskab ved en levedygtig virksomhed.

I princippet kan pengestrømmen opgøres ved klassificere alle bevægelser på regnskabets likvide konti; i praksis udarbejdes det dog ved en bearbejdning af resultatopgørelse og balance, hvor elementer uden likviditetsvirkning fjernes.

Opgørelse af pengestrømmen er i princippet enkel. I praksis vil forhold som egenkapitalposteringer, valuta, gældsomlægninger, værdiregulering af værdipapirer og kapitalandele (koncernforhold) samt kombinationer komplicere opgørelsen væsentligt. Opgørelsen vil sjældent kunne udarbejdes uden kendskab til virksomhedens interne oplysninger.

Store selskaber - herunder alle børsnoterede selskaber - er forpligtet til at udarbejde en pengestrømsopgørelse som led i det offentliggjorte regnskab.

Pengestrøm for ISS koncernen	2004 mio. DKK
Driftsresultat før andre indtægter og omkostninger og associerede virksomheder	2.279
Afskrivninger og amortiseringer	617
Ændringer i driftskapital	186
Ændringer i hensatte forpligtelser	-91
Rentebetalinger, netto	-334
Betalte selskabsskatter, netto	-602
Betalinger vedrørende andre indtægter og omkostninger, netto	-76
Pengestrøm fra driftsaktivitet	1.979
Køb af virksomheder og aktiviteter	-3.886
Salg af virksomheder og aktiviteter	36
Køb af imaterielle og materielle anlægsaktiver, netto	-583
Køb af finansielle anlægsaktiver, netto	-53
Pengestrøm fra investeringsaktivitet	-4.486
Finansielle betalinger, netto	3.358
Provenue af aktieemission	793
Køb af egne aktier, netto	-30
Betalt udbytte til aktionærer	-177
Minoritetsinteresser	-6
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet	3.938
Årets pengestrøm	1.431
Likvider primo året	2.281
Valutakursreguleringer	-5
Likvider ultimo året	3.707

[redigér] Opstilling

Årets likviditetsændring opdeles i tre elementer:

Driftens likviditetsvirkning, som omfatter de effekter af resultatopgørelsen, som har likviditetsvirkning.
Investeringernes likviditetsvirkning.
Finansieringsaktiveternes likviditetsvirkning.

Summen af de tre elementer udgør årets likviditetsvirkning; lægges denne sammen med den likvidie beholdning primo, kommer man frem til den likvide beholdning ultimo.

I tabellen til højre ses et eksempel på en pengestrømsopgørelse.

[redigér] Likviditetsbegrebet

Det likviditetsbegreb, som skal forklares omfatter:

Kassebeholdninger.
Indeståender på bankkonti.
Værdipapirer, som let kan omsættes og ikke har kursrisiko af betydning.
Kortfristede driftskreditter, fx trækningsretten på en kassekredit ^[1].

Såfremt et regnskab omfatter driftssteder eller dattervirksomheder i udlandet, medtages disses likviditet kun, såfremt denne uden besvær vil kunne trækkes ud af det pågældende land.

[redigér] Driftens likviditetsvirkning

Pengestrømme fra driftsaktivitet kan opgøres og præsenteres på to forskellige måder:

Direkt præsentation, hvor der tages udgangspunkt i indbetalinger fra kunder og udbetalinger til leverandører, medarbejdere osv. Denne metode anvendes meget sjælden i praksis.
Indirekt præsentation, hvor der tages udgangspunkt i resultatopgørelsen - typis indtjeningsbidraget. De elementer, som indgår heri, korrigeres for så vidt de ikke har likviditetsvirkning - eksempelvis tilbageføres afskrivninger. Elementer, som ikke indgår, medtages i det omfang de har likviditetsvirkning - eksempelvis medtages under skat den i året faktisk betalte skat^[2] og kursreguleringer på værdipapirer medtages ikke. Er der afhændet anlægsaktiver, vil et resultat heraf ikke skulle medtages under driftens likviditetsvirkning, idet anlægsaktiver hører under investeringsaktiviteter.

De to metoder giver samme resultat. I eksemplet til højre benyttes den indirekte metode.

[redigér] Investeringernes likviditetsvirkning

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter omfatter betalinger, som følger af køb og salg af anlægsaktiver. Købes og sælges kapitalandele (dattervirksomheder), som det er tilfældet med ISS i tabellen til højre, vil det ofte være et krav, at køb og salg vises særskilt.

[redigér] Finansieringens likviditetsvirkning

Pengestrømme fra finansierignsaktivitet omfatter alle betalinger vedrørende virksomhedens finansiering, som ikke er driftsrelateret (passiver). Både betalinger i forbindelse med egenkapitalen (herunder betalte udbytter) og fremmedkapitalen er omfattet.

Anskaffes eksempelvis en ejendom, som finansieres med et realkreditlån, vil anskaffelsen optræde under investeringsaktiviteter (udbetaling), mens belåningen optræder under finansieringsaktiviteter (indbetaling).