Pia Kjærsgaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Pia Kjærsgaard

Pia Merete Kjærsgaard (født 23. februar 1947) er en dansk politiker og tidligere hjemmehjælper. Hun var med til stifte Dansk Folkeparti i 1995 og har været partiformand siden stiftelsen. Hun har siddet i Folketinget for Fremskridtspartiet 1984-1995, og siden 1995 for Dansk Folkeparti.

[redigér] Biografi fra Folketingets hjemmeside

Folketingsmedlem for Fremskridtspartiet for Københavns Amtskreds 10. januar 1984–8. september 1987 og for Fyns Amtskreds 8. september 1987–6. oktober 1995. Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti for Fyns Amtskreds 6. oktober 1995–11. marts 1998 og for Københavns Amtskreds fra 11. marts 1998.

Født 23. februar 1947 i København, datter af farvehandler Poul Kjærsgaard og husmoder Inge Munch Jensen. Gift med sin ungdomskærste Henrik Thorup som ernærer sig som statsrevisor. Ægteparret bor i Gentofte nord for København.

Gentofte Skole 1954-63. Købmandsskolen i København 1963-65.

Ansat på kontor inden for forsikrings- og reklamevirksomhed 1963-67. Hjemmehjælper 1978-84.

Medlem af Danmarks Nationalbanks repræsentantskab 1989-96. Medlem af Nordisk Råd 1990-94 og 1998-2000. Medlem af Udenrigspolitisk Nævn fra 1992. Medlem af Udenrigsudvalget og af 21-mands-udvalget vedr. Færøerne. Medlem af Forsvarskommissionen af 1997. Medlem af OSCE. Delegeret ved FN's 49. og 54. generalforsamling i New York i 1995 og 2000. Medlem af bestyrelsen for Dansk-Taiwanesisk Forening. Medlem af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Politisk leder af Fremskridtspartiet 1985-94. Medstifter af og partiformand for Dansk Folkeparti fra 6. oktober 1995.

Modtaget Kosanprisen af direktør Knud Tholstrup, Kosan A/S. Kåret som Årets Politiker af Landsforeningen for Erhvervsinteresser. Tildelt »Det gyldne Posthorn« af Dansk Postordreforening og tildelt hædersmedaljen Friend of Overseas Chinese Association.

Har skrevet erindringsbogen Men udsigten er god.

Fremskridtspartiets kandidat i Ryvangkredsen fra 1979, i Ballerup- og Gladsaxekredsene fra 1981, fra 1983 tillige i Hvidovrekredsen, og i Middelfartkredsen 1984-95. 1997-2000 kandidat for Dansk Folkeparti i Glostrup-, Gentofte- og Hellerupkredsene og fra 2000 i Glostrupkredsen.

[redigér] Pia Kjærsgaard mod Karen Sunds

I 2003 tabte Pia Kjærsgaard i Højesteret en injuriesag mod Karen Sunds, efter at have vundet i både By-og Landsretten. Karen Sunds havde i forbindelse med diskussion om nej-kampagnen mod euroen udtalt at:

Jeg vil meget nødig identificeres med Pia Kjærsgaards racistiske synspunkter.

I kendelsen udtalte Højesteret^[1] at

(Karen Sunds)' anvendelse af udtrykket »racistiske synspunkter« kunne ikke under de foreliggende omstændigheder anses for utilbørlig, og (Karen Sunds) havde derfor ikke overtrådt straffelovens § 267, stk. 1

Højesteret anvendte dermed Dansk Sprognævns definition af racisme, der dækker tre betydninger i nutidig sprogbrug:

som relateret til nazismens racelære og dens følger for jøderne,
som sigtende til en races overlegenhed over andre, især med henblik på forholdet mellem sorte og hvide, og
som sigtende til forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv.

Især den sidste definition blev på det tidspunkt anset for et nybrud i definitionen af racisme.