Prinsesse Ingeborg af Danmark
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hendes Kongelige Højhed Ingeborg af Danmark (Ingeborg Charlotte Caroline Frederikke Louise) (født 2. august 1878 i København, død 12. marts 1958 i Stockholm) var født prinsesse af Danmark, og blev senere svensk-norsk prinsesse. Hun var mor til Norges kronprinsesse Märtha.
Prinsesse Ingeborg var det femte af de otte børn som kong Frederik 8. af Danmark og dronning Lovisa (født prinsesse af Sverige-Norge) fik. Blandt hendes søskende var kong Christian 10. af Danmark, som efterfulgte faderen på tronen, samt prins Carl, som i 1905 blev valgt til konge af Norge under navnet Haakon VII.
27. august 1897 blev prinsesse Ingeborg viet til prins Carl af Sverige, hertug av Västergötland, i Christiansborg Slotskirke i København. De fik fire børn:
- Prinsesse Margaretha, senere prinsesse af Danmark (1899-1977) (gift med prins Aksel)
- Prinsesse Märtha, senere kronprinsesse af Norge (1901-1954)
- Prinsesse Astrid, senere dronning af Belgien (1905-1935)
- Prins Carl, hertug af Östergötland, senere prins Bernadotte (en belgisk titel) (1911-2003)
Prinsesse Ingeborg og prins Carl boede i mange år på Djurgården i Stockholm, og hver sommer boede de på feriestedet Fridhem, hvor børnebørnene fra Norge, Belgien og Danmark kunne lege sammen under opsyn av bedsteforældrene.
Prinsesse Ingeborg overlevede to af sine børn, Astrid og Märtha, og var en god støtte for familien ved begge dødsfald. Sorgen var derfor stor, da Ingeborg selv sov stille ind i 1958, næsten 80 år gammel.