Romersk-katolske kirke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den romersk-katolske kirke (også kaldet den katolske kirke) er den største af de kristne kirker og verdens største trossamfund med godt 1 mia. troende. Om læren eller livsholdningen bag den katolske kirke bruges ordet katolicisme.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Definitioner og doktriner
Katolsk kommer af det græske ord katholikos, der betyder almindelig, universel (egentlig dét, der gælder til alle tider), og heri ligger selve grunden til de katolske kirkers selvforståelse: De er den samlede kristendom på tværs af alle skel (nationale, sociale, politiske etc.). Den katolske kirke regner sig for apostolisk, dvs. at den i sit væsen og sin tradition bygger på apostlenes skrifter, og at den er grundlagt af Jesus Kristus selv. Sammen med de andre katolske kirker er det grundlæggende, at paven, Roms Biskop, anerkendes som Kirkens overhoved. Den romersk-katolske kirkes teologiske doktriner er sammenfattede i Den Katolske Kirkes Katekismus. Den første er udgivet i 1566 og den seneste i 1992. En oversættelse til dansk af sidstnævnte forventes at udkomme i løbet af 2006.
[redigér] Organisation
[redigér] Bispedømmerne
Den katolske kirke er organiseret i bispedømmer. Biskoppen har her det overordnede ansvar med hjælp fra flere hjælpebiskopper (i Danmark findes dog kun én fungerende biskop og ingen hjælpebiskopper). Under bisperne står sognepræsterne, der sørger for forkyndelsen i sognene, evt. med hjælp fra kapellaner og diakoner.
Desuden findes en del selvstændige organisationer og bevægelser, der sideløbende med bispedømmerne spiller en overordentlig væsentlig rolle, f.eks. munke- og nonneordener, som regel knyttet til klostre, eller andre ordenssamfund.
[redigér] Paven og kardinalkollegiet
For at holde sammen på denne store organisation samles alt i den katolske kirke centralt. Biskoppen i Rom varetager den højeste af alle poster, Petersembedet, der er opkaldt efter dets første holder: apostlen Peter. Roms biskop kaldes for Paven og er valgt af kardinalkollegiet. Kardinalerne er udpeget af paven, og efter en paves død vælger kardinalerne den nye pave.
[redigér] Historie
Den katolske kirkes historie er tæt knyttet til europæisk historie. Liste nedenfor viser derfor kun de væsentligste begivenheder i kirkens historie.
- 1054 - Det store skisma. Den østlige og den vestlige kirke opsplittes.
- 1309 - Pave Clemens V flytter den katolske verdens centrum fra Rom til Avignon i Provence.
- 1378 - Gregor XI vender tilbage til Rom. En ny pave vælges sideløbende i Avignon, hvilket fører til det andet store skisma. Først under Konstanzkoncilet, der ender 1414, finder man en ny pave, som anerkendes af alle parter.
- 1517 - Reformationen og modreformationen. Martin Luther opslår sine 95 teser. Det bliver den største omvæltning for kirken i nyere tid, da Luthers idéer fremtvinger en opsplitning af den samlede vestlige (latinske) kristendom. Trediveårskrigen hundrede år senere er i høj grad afledt af den kirkelige splittelse.
- 1929 - Paven indgår tre traktater med den italienske stat.
- Dels oprettes den selvstændige Vatikanstat, og
- dels indgås et konkordat, der regulerer den katolske kirkes rolle i Italien,
- og endelig kompenseres Pavestolen for de økonomiske konsekvenser af, at Rom og den sidste rest af Kirkestaten i 1870 blev erobret af Italien.
[redigér] Den romersk-katolske kirke i Danmark
I 1536 var Danmark fuldt reformeret og katolicisme var ikke tilladt i Danmark før religionsfrihedens fuldkomne indførelse med Junigrundloven i 1849. Det tog dog en del år før Den Katolske Kirke tog konsekvensen af de nye muligheder, da biskoppen af Osnabrück Paul Melchens i 1860 kom til København og meddelte firmelsens sakramente. Administrativt tilhørte Danmark det Nordiske vikariat, som blev varetaget af biskoppen af Osnabrück. Omkring 1850 fandtes cirka 1.000 katolikker i Danmark. Der er i dag officielt omkring 34.000 katolikker i Danmark.
I 1868 blev Danmark ophøjet til et selvstændigt apostolsk præfektur og sognepræsten ved Sankt Ansgars Kirke Hermann Grüder (1828-1883) blev udnævnt til præfekt af Vakikanet. Fra de dengang to sogne, København (ca. 1640) og Fredericia (1674), kom sidenhen seks nye til: Odense og Randers i 1867, Horsens i 1872, Århus i 1873, Kolding i 1882 og Svendborg i 1883. I 1892 blev Danmark ophøjet til et apostolsk vikariat og præfekt Johannes von Euch (1834-1922) blev apostolsk vikar og dermed bispeviet. De danske katolikker havde nu deres egen biskop. Antallet af sogne steg fra 8 til 28 og udenlandske ordenssamfund (redemptorister, montfortanere, kamillianere, vincentpræster, skt. Josefsøstre, Vincentsøstre, hedvigsøstre m.m.) etablerede sig med kirker, skoler og sygehuse. I 1953 ophøjedes Danmark officielt til et selvstændigt og normalt katolsk bispedømme (bispedømmet København). Biskoppen af København Czeslaw Kozon har siden 1995 været biskop for de danske katolikker.
Avisen Katolsk Orientering er Den Katolske Kirke i Danmark's officielle nyhedsorgan.
De unge katolikker har en organisation kaldet Danmarks Unge Katolikker, der samler unge katolikker fra nær og fjern i det ganske land, til lejre, hvor der diskuteres tro og knyttes sociale bånd. Der findes i alt 22 katolske skoler i Danmark, som alle er samlet i Foreningen af Katolske Skoler i Danmark (FAKS). Endvidere er 7 katolske børnehaver samlet i Foreningen af katolske børnehaver i Danmark.
