Sandwich Islands
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sandwich Islands (Sandwich-øerne), et arkipelag i stillehavet, var det navn den engelske opdagelsesrejsende James Cook gav ø-gruppen, da han formodentlig som den første europæer opdagede øerne d. 18. januar 1778.
Navnet er givet til ære for en af Cooks velyndere, hans chef, John Montagu, 4. jarl af Sandwich, som på det tidspunkt var det britiske admiralitets øverstkommanderende (First Lord of the Admiralty).
I slutningen af det 19. århundrede blev navnet ændret og i dag er ø-gruppen kendt under navnet Hawaii.
Sandwich-øerne må ikke forveksles med de ubeboede Sydsandwichøer (South Sandwich Islands), et britisk territorium i Sydatlanten.