Sangsvane
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
Cygnus cygnus Linnaeus 1758 |
|||||||||||||||||
|
Sangsvanen (Cygnus cygnus) er en af de tre arter af svaner vi har i Danmark. Den er en almindelig træk- og vintergæst nordfra, med ankomst omkring oktober. Den har et vingefang omkring 145 - 160 cm og er dermed på størrelse med knopsvanen. Sangsvanen er dog nem at kende, da den virker slankere og bærer halsen mere rankt end knopsvanen. Dens næb er gult med sort spids. Dog har ungfuglene, som på fotoet, lyserødt næb og grå fjerdragt. Når sangsvanen flyver kan den udstøde høje trompeterende lyde, men til gengæld mangler den karakteristiske svirplyd fra vingerne, som man kender fra knopsvanen.
I milde vintre overvintrer ca. 12.000 sangsvaner i Danmark. Det er ca. halvdelen af hele den skandinavisk/nordrussiske bestand af sangsvaner! Om vinteren flokkes svanerne i ishuller med grundt vand når fjordene fryser til. Sangsvanen og pibesvanen holder af at græsse på marker i modsætning til knopsvanen.