Skovsyre
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skovsyre (Oxalis acetosella) er en surkløverart, der vokser i bunden af de fleste danske skove.
Planten er ca. 5-10 cm høj, blomsten har 5 hvide kronblade med lilla årer og gule pletter, blomstringstiden er april-maj. Bladene ligner trekløverblade med tre blade som klapper sammen når solen skinner på dem.
Skovsyren er spiselig og smager friskt og syrligt. Man kan bruge hele planter til såvel salater som anden madlavning.