Slættaratindur
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Slættaratindur er Færøernes højeste bjerg. Det er 882 meter højt og ligger på Eysturoy, som er Færøernes næststørste ø. Ved foden ligger den lille bygd Funningur.
Slættaratindur betyder flad bjergtinde, og det passer, da tinden er en rest af det gamle plateau fra Skotland til Grønland, hvor Færøerne danner én del. Sådanne flade tinder findes overalt på øerne. Der er tale om såkaldte taffelbjerge.
Vandringen til toppen er stejl men ikke vanskelig. Man kan almindeligvis deltage i organiserede gruppeture, som har passet mellem Eiði og Funningur som udgangspunkt. Det er også muligt at bestige bjerget fra nordøst fra passet mellem Funningur og Gjógv, og som også går via Færøernes næsthøjeste bjerg, Gráfelli. Fra bjergtoppen har man en enestående udsigt over hele Færøerne (når vejret tillader det).
Men når luften er enestående klar og tør, kan man endog kigge til Vatnajökull på Island. På 550 km er det verdens længste synsvidde og står i Guinnessbogen.