Stikprøve
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indenfor statistik er en stikprøve eller sample en delmængde af en population. Hvis ikke stikprøven er for lille, vil resultatet med en vis sikkerhed være repræsentativt for populationen. Statistikkens opgave er at redegøre for, hvor sikre, de konklusioner som uddrages af stikprøven, egentlig er - udtrykt ved et signifikansniveau. En stikprøve er attraktiv, fordi det er dyrt at undersøge hele populationen.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Eksempler
Et dagblad ønkser at vide, hvorledes vælgerne vil stemme ved et kommende valg. Det får et analyseinstitut til at ringe til 1200 personer, som spørges om hvad de har tænkt sig at stemme.
En virksomhed ønsker at vide, hvor stor interessen for et nyt produkt er. Der stemmes dørklokker i et beboelseskvarter, hvor forbrugerne spørges om deres forbrugsvaner og indstilling til produktet.
[redigér] Repræsentativitet
Den eneste grundlag, som med sikkerhed siger noget om populationen, er en undersøgelse af hele populationen. En stikprøve vil altid indebærer en usikkerhed i forhold hertil. Usikkerheden kan begrænses ved at gøre stikprøven stor. Det kan vises, at vælgerundersøgelser med 1200-1500 deltagere - uanset populationens størrelse - med stor sikkerhede vil forudsige resultatet indenfor få procent.
En forudsætning for at signifikansniveauet kan beregnes er, at sandsynligheden for at den enkelte enhed i populationer kommer med i stikprøven er kendt. Dette indebærer i princippet, at populationen skal være kendt og at det ligeledes skal være kendt, hvor stor sandsynlighed de enkelte enheder har for at komme med i stikprøven med den valgte udvælgelsesmetode. Eksemplet med vælgeundersøgelsen via telefon har her to svagheder: For det første vil vælgere uden telefon ikke kunne deltage i undersøgelsen, mens vælgere med flere telefonnumre muligvis vil kunne deltage flere gange. For det andet vil man kunne ringe til personer, som ikke er vælgere.
[redigér] Udvælgelsesstrategier
[redigér] Simpel tilfældig udvælgelse
Ved simple tilfældig udvælgelse vælger man - f.eks. ud fra en tabel med tilfældige tal - det antal enheder, som skal med i undersøgelsen ud fra hele populationen. Den enkelte enhed fra populationen skal altså have lige stor sandsynlighed for at komme med i stikprøven.
Man vil eksempelvist kunne udvælge blandt populationen af husholdninger ved hjælp af vejviseren (relativt præcist - der er kun ganske få, som ikke er med) eller telefonbogen (lidt mere upræcist).
[redigér] Stratifikation
Ved stratifikation inddeles populationen i nogle (gensidigt udelukkende) dele - strata. I det enkelte strata skal sandsynligheden for at en enhed kommer med i stikprøven være ens for alle enhederne.
Stratifikation kan have en fordel, når variationen i de enkelte strata er mindre end variationen mellem strataene.
Et eksempel på stratifikation kunne være, at en vælgerundersøgelse deles op på beboere i parcelhuse, andelsboliger, lejligheder og andre boformer.
Der kan gennemføres efterstratifikation ved hjælp af registrede baggrundsvariable.
[redigér] Klyngeudvælgelse
Ved klyngeudvælgelse deles populationen op i et antal klynger, og den del af disse undersøges fuldstændigt.
Fordelen ved klyngeudvælgelse er, at det ofte er billigt at undersøge de enkelte enheder klyngevist. Der er eksempelvist billigt at stemme dørklokker i et helt kvarter.
