Thomas Jefferson
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Thomas Jefferson (13. april 1743 – 4. juli 1826) var USA's 3. præsident, 1801 - 1809.
Ud over at være USA's 3. præsident var Thomas Jefferson kendt som én af de største reformatorer og visionære i amerikansk historie. Med beskæftigelser som opfinder, landmand, musiker og videnskabsmand var han intet mindre end legemliggørelsen af oplysningstidens dannelsesideal, ligesom han mere eller mindre på egen hånd skrev Uafhængighedserklæringen.
Jefferson blev hurtigt i sin karriere kendt for sine visionære forestillinger om individets rettigheder, der i store træk kom til at kendetegne den nye amerikanske nation.
[redigér] Jeffersons opvækst
Thomas Jefferson blev født den 13. april 1743 i staten Virginia som ældste søn af den velhavende plantageejer og landmåler Peter Jefferson. Thomas Jefferson voksede op sammen med sin far og sin mor, Jane Randolph Jefferson, samt en stor søskendeflok, på familiens tobaksplantage. Her modtog den unge Jefferson privatundervisning og udviste fra en tidlig alder en helt igennem exceptionel evne til at tilegne sig viden og færdigheder, som han senere i livet benyttede sig af ved sine studier.
Ligesom USA's 1. præsident George Washington blev Jefferson i en ung alder faderløs, da Peter Jefferson gik bort i 1757, og ligesom Washington arvede Jefferson jord og slaver. Men i stedet for at fordybe sig i plantagedriften, valgte den tydeligt intelligente Jefferson at udnytte sit talent for indlæring, og i 1760 begyndte han at studere ved College of William and Mary.
Her viste Jefferson især stor interesse for de klassiske videnskaber såsom sprog, naturvidenskab, filosofi, litteratur og geologi, og med så meget andet viste han sig her at have et stort talent, hvilket medførte, at han blev optaget i en kreds af intellektuelle middagsvenner, der på daværende tidspunkt talte flere af Virginias ledende personer.
Døde samme dag som USA's 2. præsident, John Adams (4. juli, 1826).
[redigér] Se også
Denne politikerbiografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Efterfulgte: |
USA's 3. præsident 1801-1809 |
Efterfulgtes af: |
John Adams 1797-1801 |
James Madison 1809-1817 |
Washington • J Adams • Jefferson • Madison • Monroe • JQ Adams • Jackson • Van Buren • W Harrison • Tyler • Polk • Taylor • Fillmore • Pierce • Buchanan • Lincoln • A Johnson • Grant • Hayes • Garfield • Arthur • Cleveland • B Harrison • Cleveland • McKinley • T Roosevelt • Taft • Wilson • Harding • Coolidge • Hoover • F Roosevelt • Truman • Eisenhower • Kennedy • L Johnson • Nixon • Ford • Carter • Reagan • GHW Bush • Clinton • GW Bush