Tidevandskraft
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tidevandskraft er i bund og grund den kraftpåvirkning der er til stede, når to store, tunge legemer kredser om hinanden, som fx Jorden og Månen.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Tidevandskraften
Tidevandskraften er en konsekvens af den almene newtonske kraftpåvirkning.
[redigér] Newtonsk Mekanik
Isaac Newton opdagede populært sagt tyngdekraften og formulerede eftefølgende tre love om krafter, der i dag kendes som Newtons love. En kraft kan enten skubbe eller trække, i en bestemt retning og med en bestemt styrke (Hvilket betyder at en kraft er en vektor). Tyngdekraften er en trækkende kraft og kaldes også for massetiltrækning. Alle legemer og objekter har en tyndekraft, men det er objektets masse der bestemmer hvor stærk kraftpåvirkningen skal være.
[redigér] Tidevandskraften
Tidevandskraften er et begreb der bedst kan illustreres ved et eksempel. Når Månen kredser omkring Jorden, har begge legemers tyngdekraft en indflydelse på hinanden. Grunden til at tidevandskraften har en mærkbar indflydelse er simpelthen at legemerne har en så stor diameter, at der er stærkere tyngdepåvirkning i den ene side af legemet og mindre tyngdepåvirkning i den anden. Hvis en måne er tilstrækkeligt tæt på sin planet (eller en planet på sin stjerne) kan det resultere i at månen (eller planeten) til sidst bliver revet fra hinanden. Dette er ved at ske for en Mars' måne Phobos.
[redigér] Asteroidebæltet
En af teorierne om oprindelsen af det velkendte asteroidebælte mellem Mars og Jupiter er at alle disse asteroider engang var samlet som én stor planet. Men planeten befandt sig for tæt på Jupiter og blev til sidst revet i stykker af tidevandskraften. Dette er endnu ikke en bekræftet teori, men den er blandt de mere populære.
