Anton Bruckner
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anton Bruckner (født 4. september 1824, død 11. januar 1896) var en østrigsk komponist. Bruckner indgår med sine ni lange og stort anlagte symfonier i en musikalsk tradition, der begyndte med Beethovens og Schuberts sidste symfonier og over Bruckner fører videre til Gustav Mahler. Bruckner skrev også en mesterlig strygekvintet og en række kirkelige korværker, såsom f.eks. "Te Deum".
Bruckner, der var dybt religiøs, mødte i 1861 den musikalske nyskaber og grundlægger af den nytyske skole, den ligeledes religiøse Liszt, som Bruckner tiltalte med "Deres Nåde". Liszt og Wagner blev med deres avancerede harmonik af afgørende betydning for Bruckners udvikling. En anden lighed var, at Bruckner ligesom først Liszt og så Wagner brugte en masse messingblæsere i sin musik.
Denne tilknytning til Liszts nytyske skole, der oprindeligt kaldtes "Zukunftsmusik", dvs. fremtidsmusik, førte imidlertid til, at den magtfulde musikkritiker Eduard Hanslick forfulgte Bruckner lige så meget, som han forfulgte Liszt. Kritikken skadede Bruckners anseelse så alvorligt, at han først for alvor kom på koncertrepertoiret mange år efter sin død.
 |
Denne musik-relaterede biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |  |
