Blodrød Storkenæb
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Blodrød Storkenæb ved Kattegatkysten.
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Blodrød Storkenæb er en løvfældende staude med en lav, pudeformet eller nedliggende vækstform. Stænglerne er lysegrønne og stivhårede. Bladene sidder i en grundstillet roset, og de er runde og femlappede med dybt snitdelt rand og tydelige, forsænkede ribber. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn. Om efteråret kan nogle eller alle blade farves smukt orange. Blomstringen sker i juli-august. Blomsterne sidder på hver deres egen stængel, som bærer nogle få blade, og som hæver sig op over bladrosetten. Planten danner spiredygtigt frø og forvilder sig let under de rette betingelser, - dog uden at blive til ukrudt.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet er godt forgrenet og meget dybtgående. Planten breder sig en smule med korte, underjordiske udløbere.
- Størrelse
0,25 x 1 m (25 x 10 cm/år).
- Hjemsted
Blodrød Storkenæb vokser over det meste af Europa, dog med en forkærlighed for de tørre og solrige egne. Her i landet kan man finde den på sydvendte, kalkrige skrænter som f.eks. på Røsnæs, hvor den vokser sammen med bl.a. Almindelig Merian, Filtbladet Kongelys, Hulkravet Kodriver, Hundetunge, Knoldet Mjødurt, Kællingetand, Nikkende Kobjælde, Nikkende Limurt og Svalerod.
