Bosnien-Hercegovina

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


(Flag)	(Nationalvåben)

Nationalt motto: Intet

Nationalmelodi: Intermeco

Hovedstad

Sarajevo
43°51′ N 18°22′ E

Største by Sarajevo

Officielle sprog Bosnisk, kroatisk, serbisk

Regeringsform

Præsidenter

Premierminister

Republik
Sulejman Tihić
Borislav Paravac
Ivo Miro Jović
Adnan Terzic

Uafhængighed
• Erklæret Fra Jugoslavien
5. april 1992

Areal
• Total
• Vand (%) 51.129 km² (nr. 125)
Ubetydeligt

Indbyggertal
• 2005 anslået
• [[]] folketælling
• Tæthed 4.430.494 (nr. 118)

78,7/km² (nr. 90)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2005 anslået
9,52 mia. USD (nr. 102)
6.500 USD (nr. 82)

Valuta Konvertibilna mark (BAM)

Tidszone
• Sommer (DST) CEST (UTC+1)
CEST (UTC+1)

Internetdomæne

.ba

Telefonkode +387

Franz Ferdinand og Sophie i Sarajevo

Bosnisk muslimsk SS "Sandzar-division"

Tekst på plakaten: Kroater fra Herceg-Bosna. De store førere Adolf Hitler og føreren Dr. Ante Pavelic kalder jer til forsvar af jeres ildsteder (læs som: hjem). Meld jer i rækkerne af de frivillige kroatiske SS-enheder.

Bosnien-Hercegovina (Bosna i Hercegovina), en tidligere republik i Jugoslavien, er et land i Sydøsteuropa, omgivet af land på alle sider, undtagen i syd, hvor landet har adgang til Adriaterhavet. Grænselandene er Kroatien i vest, Montenegro og Serbien i øst.

Bosnien-Hercegovina er delt i to enheder:

Føderationen af Bosnien og Hercegovina, der er domineret af bosniakker (bosniske muslimer) og kroater.
Republika Srpska (RS), der er domineret af serbere.

Brčko (BD), i det nordlige Bosnien, er en selvstændig administrativ enhed under Bosnien-Hercegovina og den enhed er hverken del af Føderationen eller RS.

[redigér] Historie

I oldtiden en del af Illyrien, tilhørte siden skiftevis de slaviske middelalderriger og Østrig-Ungarn.

Fra 1415-1878 under det Osmanniske Rige og muslimerne var tilhængere af Sultanen. I 1875 var der en bondeopstand og dele af befolkningen flygtede til Østrig-Ungarn og Serbien.

I 1878 samlede Rigskansler Bismarck stormagterne til Berlinerkongressen. Samme år blev Bosnien og Hercegovina underlagt Østrig-Ungarn, selvom landet stadig formelt var en del af det Osmanniske rige, men aftalen gav Østrig-Ungarn ret til at besætte og forvalte området. Inden papirerne nåede at blive underskrevet i Paris, marcherede den østrig-ungarske hær ind i Bosnien. Halvdelen af befolkningen var serbere, som forsøgte at vælte den østrig-ungarske magt.

Den 7. oktober 1908 erklærede Østrig-Ungarn Bosnien og Hercegovina som annekteret og indlemmet i Østrig-Ungarn. Dette udløste et voldsomt oprør i Serbien, som mente, at Bosnien skulle høre under Serbien og som derfor forstod det som en krigserlæring mod Serbien.

Der blev oprettet terror- og partisangrupper og den førende var den "Sorte hånd" ledet af oberst Dimitrijević fra den serbiske efterretningstjeneste. Under hans ledelse voksede en ny slags nationalister frem. Nationalisten Gavrilo Princip (19 år) planlagte sammen med "Sorte hånd" at myrde den østrigske tronfølger Franz Ferdinand i Sarajevo den 28. juni 1914 som var en mytisk dato for serberne. Den 28. juni 1389 var serberne blevet slået på Kosovo Polje (Solsortesletten) af den tyrkiske Sultan, hvorefter tyrkerne blev i landet i 500 år - se også Serbien.

Den 28. juni 1914 ankom den østrig-ungarske tronfølger ærkehertug Franz Ferdinand sammen med sin hustru Sophie til Sarajevo. Ved modtagelsen blev der kastet bomber mod ham men der skete ham ikke noget. Han blev sur og efter sigende skulle han have sagt: "Her kommer man på besøg og så kaster de bomber efter en". Efter episoden fortsatte kortegen igennem byen. Langs med ruten var der posteret 6 attentatmænd og kortegen standsede tilfældigvis ved Gavrilo Princip, som skød 2 gange inden han blev overmandet. Efter dette blev serbiske forretninger i Sarajevo ødelagt og plyndret.

I oktober 1914 blev Gavrilo Princip stillet for retten i Sarajevo, hvor han sagde "Jeg er nationalist, jeg er jugoslav, et forenet Jugoslavien vil kræve endnu flere liv". Han fik 20 års fængsel af den østrig-ungarske domstol, og blev sendt til afsoning i Terezin-fængslet (stedet blev af tyskerne brugt som KZ-lejr i 2. Verdenskrig). Med attentatet var lunten tændt og de to fjender, Østrig-Ungarn og Serbien stod nu direkte overfor hinanden.

Den 28. juli 1914 underskrev kejser Franz Josef krigserklæringen mod Serbien og det udløste 1. Verdenskrig. Rusland mobiliserede for at støtte Serbien, Tyskland for at støtte Østrig-Ungarn og Frankrig mobiliserede for at bekæmpe Tyskland. Serberne erklærede, at deres mål var en forening af alle Serbere, Kroater og Slovener, og Kroaterne indgik aftale med dem om det samme. Efter afslutningen af 1. Verdenskrig faldt det såkaldte "fængsel Østrig-Ungarn".

Den 1. december 1918 proklamerede Kong Aleksander Serbernes, Kroaternes og Slovenernes kongerige, som strakte sig fra den østrigske til den græske grænse (inkl. sydlige Kartnen, Dalmatien, Montenegro og Makedonien). Midt imellem lå Bosnien, og Serbien var den eneste kraft, som kunne give den nye stat stabilitet efter krigen.

Under 2. Verdenskrig var Bosnien og Hercegovina indlemmet i Den Uafhængige Stat Kroatien og havde flere Bosniske SS-divisioner, som kæmpede sammen med tyskerne mod det jugoslaviske folk. Den grusomste af dem var "SS-Sandzar divisionen" og dette blev aldrig glemt af resten af den jugoslaviske befolkning.

[redigér] Geografi

Bosnien - området er på 42.115 km².
Hercegovina - området er på 9.449 km², og omfatter området syd for Sarajevo og ned til Adriaterhavet.

[redigér] Se også

Republika Srpska (RS)
Brčko (BD)

[redigér] Kilde

Bosnien-Hercegovina
Istorija za III klas Gimnazija og Istorija za IV klas Gimnazija (makedonske skolebøger)

Denne artikel om Europas geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Lande i Europa

1. Ligger delvist i Asien. 2. Regnes normalt som del af Europa af kulturelle og historiske årsager. 3. Britisk baseområde på Cypern

Store byer i Bosnien og Hercegovina
Sarajevo \| Jajce \| Doboj \| Zenica \| Bugojno \| Tuzla \| Konjić \| Mostar \| Livno

Tidligere jugoslaviske republikker
Bosnien og Hercegovina \| Kroatien \| Montenegro \| Makedonien \| Slovenien \| Serbien
Hovedstæder i de tidligere jugoslaviske republikker
Beograd \| Ljubljana \| Podgorica \| Sarajevo \| Skopje \| Zagreb