Dødsstraf

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Verdenskort over dødsstraf - blå: afskaffet; grøn: afskaffet i fredstid; orange: ikke afskaffet, men ikke i brug; rød: i brug

Guillotine, et apparat til henrettelse ved halshugning

Dødsstraf eller livsstraf er den legale henrettelse af en straffefange som straf for en alvorlig forbrydelse. I de jurisdiktioner, der praktiserer dødsstraf, er den som regel forbeholdt et lille antal forbrydelser, ofte overlagt mord og landsforræderi. I et land som Kina kan den dog også idømmes for f.eks. økonomisk kriminalitet eller narkotikakriminalitet. Fanger, der er blevet dømt til døden, holdes som regel adskilt fra andre fanger i en særlig del af fængslet, dødsgangen, hvor de afventer henrettelse. Den kriminalpræventive virkning af dødsstraffen er tvivlsom.

Ifølge Amnesty International sidder der pr. 22. april 2006 over 20.000 mennesker på dødsgangen verden over. Det sidste år fra førnævnte dato er mindst 2.148 mennesker blev henrettet. Det virkelige antal henrettelser er meget højere, fordi størstedelen sker i det skjulte. I Kina for eksempel anses antallet af henrettede for at være en statshemmelighed.

Danmark har underskrevet Konventionen om civile og politiske rettigheders anden valgfrie protokol, hvori en række lande forpligter sig til at arbejde imod brugen af dødsstraf.

Indholdsfortegnelse

1 Opfattelsen af dødsstraf i befolkningen
2 Udbredelse i Afrika og Asien
3 Dødsstraf i USA
4 Dødsstraf i Danmark
5 Dødsstraf i verden
6 Se også
7 Eksterne henvisninger

[redigér] Opfattelsen af dødsstraf i befolkningen

Mange europæere ser dødsstraf som et ueuropæisk fænomen, stridende imod europæisk etik. Men af og til forlanges dødsstraffen genindført af grupper eller enkeltpersoner. Dette især i forbindelse med uhyggelige mordsager. For nylig forlangte en dansk gruppe Henret Peter Lundin, stiftet af den tidligere bokser Mark Hulstrøm, at Folketinget indførte en særlov for henrettelse af Peter Lundin.

Man bør være forsigtig med at lægge for stor vægt på undersøgelser, der viser, at et stort mindretal går ind for en genindførelse af dødsstraf eller for strengere straffe (selvom man selvfølgelig ikke skal ignorere dem). Svarene i sådanne undersøgelser afhænger meget af bl.a. spørgsmålets udformning (se Beslutningsteori).

[redigér] Udbredelse i Afrika og Asien

Dødsstraffen findes i en lang række afrikanske og asiatiske lande, mens den er afskaffet i mange amerikanske, europæiske og oceaniske lande. Undtagelser fra dette mønster er bl.a. USA og Hviderusland, som begge har dødsstraf. Eneste muslimske lande uden dødsstraf er Azerbaijan og Turkmenistan (Tyrkiet har fornylig fjernet den fra den civile straffelov). Kun syv lande i verden foretager henrettelser af mindreårige, hvoraf USA stod for de fleste, indtil denne praksis blev afskaffet i marts 2005. Folkerepublikken Kina henretter hvert år flere end alle andre lande tilsammen. Det er værd at bemærke, at flere lande afskaffede dødsstraf umiddelbart efter afslutningen af en længerevarende væbnet konflikt for bedre at kunne gennemføre et retsopgør; således Angola, Mocambique, Sydafrika, og Cambodia. Sydamerika gik i slutningen af 1800-tallet i front med at afskaffe dødsstraf, mens de europæiske lande først kom med i løbet af mellemkrigsperioden, idet dog mange, heriblandt Danmark, genindførte den i forbindelse med 2. verdenskrig.

[redigér] Dødsstraf i USA

38 ud af de 50 delstater i USA praktiserer dødsstraf, i tillæg til de føderale myndigheder. Hver stat har egne love, når det gælder praktisering af dødsstraf. USA har altid praktiseret dødsstraf, bortset fra i en periode mellem 1967 og 1976. 1 000 personer er blevet henrettet siden 1976 (pr. 2. december 2005). Totalt sidder det i dag 3565 personer i dødscelle i USA. 38 af USAs 50 stater tillader dødsstraf. Kun Kina, Iran og Saudi-Arabien henretter flere indsatte end USA. USA har også indført dødsstraf for ungdomsforbrydere.

Den mest brugte henrettelsesmetoder i dag er giftsprøjte, som er tilladt i 37 af 38 delstater. I Nebraska er kun den den elektriske stol tilladt. Tidligere var hængning mere almindelig.

USA ophørte i begyndelsen af 2005 med at henrette mindreårige. Dette er sket efter et betydeligt pres fra mange lande og organisationer. Amnesty International, der er ubetinget modstander af dødsstraf, har været meget engageret i problemet. De nordiske børnelægers og børnepsykiateres organisationer sendte en fælles skrivelse til USA i slutningen af 2004. Man opfordrede kraftigt til at ophøre med at henrette mindreårige.

Mere specifikt blev dødsstraf for mindreårige i USA afskaffet ved en højesteretsdom (Roper vs. Simmons) 1. marts 2005, der afgjorde, at denne praksis var i strid med den amerikanske forfatning.

[redigér] Dødsstraf i Danmark

Dødsstraf har været i det danske straffesystem inden der kom en nedskrevet lovgivning. Straffeloven fra 1866 tillader dødsstraf for drab og forbrydelser begået mod staten. Den sidste der bliver henrettet efter straffeloven af 1866 er Jens Nielsen. Han blev henrettet 8. november 1892 ved halshugning i Horsens Statsfængsel, dømt for brandstiftelse og overfald.

Den 15. april 1930 bliver dødsstraf første gang afskaffet i den borgelige straffelov. Loven træder i kraft 15. april 1933. Dødsstraf beholdes på dette tidspunkt i den militære straffelov.

I forbindelse med retsopgøret efter 2. Verdenskrig genindførtes dødsstraffen i 1945 for forbrydelser begået under den tyske besættelse. Loven var en særlov og kendes som Landsforræderloven, og vedtages med tilbagevirkende kraft. Der blev udført i alt 46 henrettelser ved skydning, og fuldbyrdelsen skete ved politiets foranstaltning. Den 5. januar 1946 bliver Flemming Helweg-Larsen henrettet som den første, efter vedtagelsen af Landsforræderloven. Den 20. juli 1950 kl. 01:00 bliver Ib Birkedal Hansen henrettet som den sidste i Danmark.

Den 3. maj 1978 bortfaldt dødsstraffen i den militære straffelov. Dette har stor betydning for danske soldater der udstationeres i krigsområder, men dødsstraf regnes herefter også for afskaffet i den borgerlige straffelov. I følge lovgivningen, kunne den dødsdømte Søren Kam således reelt risikere dødsstraf indtil 1978.

Dødsstraf blev formelt afskaffet i Danmark d. 22. december 1993 ved lovforslag nr. L30, til ikrafttræden 1. januar 1994. Herefter kunne Danmark tilslutte sig FN's konvention om afskaffelse af dødsstraf.

Eksterne links til love:

Kilder:

[redigér] Dødsstraf i verden

Dødsstraf er afskaffet i de fleste europæiske lande, men praktiseres stadig i mange udviklingslande og i USA. De første lande som afskaffede dødsstraf i sine konstitutioner var Tyskland og Costa Rica, i 1949 (én tysk delstat, Hessen, har formelt dødsstraf, men praktiserer den ikke).

Ifølge Amnesty Internationals årlige rapport om dødsstraf blev der i 2004 udført 3 797 henrettelser i 25 lande. 90 % af dem fandt sted i Kina

De 12 lande, som udførte flest henrettelser i 2004, var

	Land	Henrettelser	Henrettelser pr. 100 millioner indbyggere
1	Folkerepublikken Kina	3,400+	260
2	Iran	159+	230
3	Vietnam	64+	77
4	USA	59	20
5	Saudi-Arabien	33+	130
6	Pakistan	15+	9.4
7	Kuwait	9+	400
8	Bangladesh	7+	5
9	Ægypten	6+	7.9
10	Singapore	6+	140
11	Yemen	6+	30
12	Hviderusland	5+	48