Ekslibris
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ekslibris, tidligere ofte stavet exlibris, (af latin ex libris, "af (N.N.'s) bøger", dvs. tilhørende N.N.'s bogsamling) er et ejermærke i en bog.
Oprindelig nøjedes man, som de fleste endnu den dag i dag, med ganske simpelt at skrive sit navn i bogen, undertiden: Est (derefter ejerens navn i genitiv) eller netop: Ex libris osv. Men fra omtrent 1500 begyndte man – i Tyskland, synes det – at indklæbe kobberstukne eller xylograferede ekslibris foran i bogen, små papirsetiketter, der bar ejermandens våben, devise eller navn i kunstneriske slyngninger eller ornamenteret indfatning. Også kunstnere som Albrecht Dürer, Lucas Cranach og Jost Amman tegnede ekslibris. Fra henved midten af 1600-tallet blev skikken meget almindelig i Frankrig og blomstrede i høj grad i 1700-tallet, da rokokotidens elegante tegnere og kobberstikkere udførte mange sindrige og nydelige ekslibris, således François Boucher, Hubert François Gravelot, Charles Dominique Eisen, Charles Nicolas Cochin, Jean Michel Moreau, Augustin de Saint-Aubin og flere andre. I Tyskland gav samtidig Daniel Niklaus Chodowiecki sig ikke lidet af med at komponere sådanne ejermærker.
Omtrent ved 1850 fik man fornyet interesse for ekslibris, efter at de en tid havde været mindre udbredt. Man begyndte at samle på de ældre og komponerede mange nye. Også Danmark, hvor man fra 1700-tallet kun har enkelte bogsamleres (som Henrik Hielmstiernes, biskop Peder Herslebs og andre), kom hen imod 1900 ret godt med, idet navnlig Hans Tegner og Thorvald Bindesbøll tegnede adskillige. I udlandet (Tyskland f.eks.) blev der oprettet særlige ekslibrisselskaber, og i 1941 fik Danmark også et sådant: Dansk Exlibris Selskab. Siden kom også en ekslibrissamling på Frederikshavn Kunstmuseum til – en af de få museumssamlinger af ekslibris i Europa og en af de største i verden.
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |