Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder (fransk: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen) blev vedtaget af den franske nationalforsamling 26. august 1789. I korthed handler de 17 artikler om frihed: religionsfrihed, menings- og ytringsfrihed og ret til at deltage i lovgivningsmagten. Der gælder lighed for loven, retssikkerhed i retsplejen og ret til at gøre oprør mod undertrykkelse. Ligeledes fastslår den ejendomrettens ukrænkelighed.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Forhistorie
Erklæringen blev skrevet af den unge, radikale og frihedselskende officer og aristokrat La Fayette. I hans hus i Paris samledes mange radikale mennesker, og blandt dem var De forenede staters ambassadør i Frankrig, Thomas Jefferson, som i 1776 havde forfattet den amerikanske uafhængighedserklæring og dens principper for universelle rettigheder.
Efter de skelsættende begivenheder i Versailles natten mellem 4. og 5. august 1789, da adelen og gejstligheden havde frasagt sig deres privilegier, gjaldt det om i den nye nationalforsamling at få vedtaget en udtalelse, der slog nogle principper fast for en ny styreform. I samråd med Jefferson skrev La Fayette så en tekst, der byggede dels på de franske oplysningsfilosoffer, dels på statsakter fra engelsk historie, men mest på principperne i den amerikanske uafhængighedserklæring.
Den erklæring, som blev fremlagt for nationalforsamlingen og vedtaget den 26. august, bestod af 17 artikler. Den er højstemt og idealistisk i tonen og præges af en bevidsthed om, at menneskeheden står ved en skillevej i sin historie. Det fremgår klart af teksten, at den havde gyldighed ikke bare for Frankrig, men «for alle folk, alle lande og alle tider».
[redigér] Uddrag af teksten
- Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder. Social forskel kan kun begrundes med hensynet til det almene vel.
- Enhver politisk sammenslutnings mål er bevarelsen af menneskenes naturlige og umistelige rettigheder. Disse er: Frihed, ejendomsret, sikkerhed og ret til modstand mod undertrykkelse.
- Grundlaget for al magt hviler hos nationen; ingen stand og ingen person kan udøve nogen myndighed, som ikke udtrykkelig stammer fra folket.
- Friheden består i retten til at gøre alt, som ikke skader nogen anden;
