Konger af Assyrien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mesopotamien

Eufrat – Tigris

Assyriologi

Byer / Imperier

Sumer: Uruk – Ur – Eridu

Kish – Lagash – Nippur

Akkadisk imperium: Akkad

Babylon – Isin – Susa

Assyrien: Assur – Nineve

Nuzi – Nimrud

Assyriske paladsrelieffer

Babylonien: Babylon – Kaldæa –

Elam – Amoritter

Ziggurat

Hurritter – Mittani – Kassiter

Kronologi

Konger af Sumer

Konger af Assyrien

Konger af Babylonien

Sprog

Kileskrift

Sumerisk – Akkadisk

Elamittisk – Hurrittisk

Religion

Mytologi – Enuma Elish

Gilgamesh – Marduk

[redigér] Kronologi

2400-2000 fvt. Den tidligste periode. Byen Assur er formentligt under delvis kontrol fra det sydlige Mesopotamien.

2000-1750 fvt. Oldassyrisk periode. Byen Assur er handelscenter med et omfattende handelsnetværk af kolonier og stationer i Tyrkiet.

1750-1400 fvt. Mellemperioden. Assyrien bliver indlemmet i storriget Mittani.

1400-1200 fvt. Det mellemassyriske imperium. Konsolidering og ekspansion af Assyrien.

1200-900 fvt. Aramæerstammer breder sig.

900-612 fvt. Det nyassyriske imperium. Efter krisetid og kontraktion ekspanderer Assyrien til det meste af den nære Orient.

[redigér] Oldassyrisk periode og mellemtiden

Puzur-Assur I ca. 1975 fvt.
Shalimahu
Ilu-shumma
Erishum I (1939-1900 fvt.)

Ikunum
Sargon I
Puzur-Assur II
Erishum II
Shamshi-Adad I (1813-1781 fvt.)
Ishme-Dagan (1780-1741 fvt.)
Mut-ashkur
Rimush
Asinum
Puzur-Sin
Seks konger
Adari (ca. 1700 fvt.)
Belu-bani (1700-1691 fvt.)
Libaia (1690-1674 fvt.
Sharma-Adad I (1673-1662 fvt.)
Iptar-Sin (1661-1650 fvt.)
Bazaira (1649-1622 fvt.)
Lullaia (1621-1618 fvt.)
Kidin-Ninua (1615-1602 fvt.)
Sharma-Adad II (1601 fvt.)
Erishum III (1598-1586 fvt.)
Shamshi-Adad II (1585-1580 fvt.)
Erishum III
Shamshi-Adad II
Ishme-Dagan II
Shamshi-Adad III
Ashur-nirari I (1547-1522 fvt.)
Puzur-Ashur III (1521-1598 fvt.)
Enlil-nasir I
Nur-ili
Ashur-rabi I
Ashur-nadin-ahhe I
Enlil-nasir II
Ashur-nirari II
Ashur-bel-nisheshu (1417-1409 fvt.)
Ashur-nadin-ahhe II (1393 fvt.)

[redigér] Mellemassyrisk periode

Ashur-uballit I (1363-1328 fvt.)
Enlil-nirari (1327-1318 fvt.)
Arik-den-ili (1317-1306 fvt.)
Adad-nirari I (1305-1274 fvt.)
Shalmaneser I(1273-1244 fvt.)
Tukulti-Ninurta I (1243-1207 fvt.)
Ashur-nadin-apli (1206-1203 fvt.)
Ashur-nirari III (1202-1197 fvt.)
Enlil-kudurri-usur (1196-1192 fvt.)
Ninurta-apal-Ekur(1191-1179 fvt.)
Ashur-dan I (1178-1133 fvt.)
Ashur-resh-ishi I (1132-1115 fvt.)
Ninurta-tukulti-Assur (1115 fvt.)
Mutakkil-Nusku (1115 fvt.)
Tiglath-Pileser I (1114-1076 fvt.)
Asharid-apal-Ekur (1075-1074 fvt.)
Ashur-bel-kala (1073-1056 fvt.)
Shamshi-Adad IV (1053-1050 fvt.)
Ashurnasirpal I (1049-1031 fvt.)
Shalmaneser II (1030-1019 fvt.)
Ashur-nirari IV (1118-1113 fvt.)
Ashur-rabi II (1112-972 fvt.)
Ashur-resh-ishi II (971-967 fvt.)
Tiglath-Pileser II (966-935 fvt.)
Ashur-dan II (934-912 fvt.)

[redigér] Nyassyrisk periode

Adad-nirari II (911-891 fvt.)
Tukulti-Ninurta II (890-884 fvt.)
Ashurnasirpal II (883-859 fvt)
Shalmaneser III (858-824 fvt.
Shamshi-Adad V (823-811 fvt.)
Adad-nirari III (810-783 fvt.)
- Sammuramat, Shamshi-Adad Vs dronning, grækernes Semiramis, regerede i 810-805 fvt. for sin stadig mindreårige søn søn
Shalmaneser IV (782-773 fvt)
Ashur-Dan III (772-755 fvt.)
Ashur-nirari V (754-745 fvt.)
Tiglath-Pileser III (744-727 fvt.)
Shalmaneser V (726-722 fvt.)
Sargon II (721-705 fvt.)
Sankerib (704-681 fvt.)
Esarhaddon (680-669 fvt.)
Ashurbanipal (668-627 fvt.)
Assur-etil-ilani (626-623? fvt.)
Sin-shum-lisher (623 fvt.?)
Sin-shar-ishkun (622-612 fvt.)

Den assyriske hovedstad Nineve faldt i 612 fvt. til en alliance mellem mederne og babylonerne. Med støtte fra ægypterne fortsatte en assyrisk general med at herske nogle få år yderligere i Harran som