Landsdel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Landsdel eller landskab er en nordisk betegnelse for en del af en stats territorium. Dette svarer til provins eller region. En stat kan bestå af flere landsdele eller landskaber. En landsdel kan bestå af flere kommuner.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Danske landsdele og landskaber
I Middelalderen var Danmark var opdelt i flere lande (Nørrejylland, Sønderjylland, Fyn, Langeland, Sjælland, Lolland, Bornholm, Skåne, Halland og Blekinge). Hvert land havde sit eget landsting, men især på de tre store ting: Viborg, Ringsted og Lund blev der truffet historiske beslutninger for landet. Landstingenes vigtigste opgave var at hylde kongen ved tronskifte. Som politiske forsamlinger traf de også afgørelser om krig og fred. Desuden havde de lovgivende og dømmende funktioner.
Betegnelserne landsdel og landskab blevet en del af det danske dagligsprog. Betegnelserne er ikke blevet brugt på den samme konsekvente måde som i Sverige. Det er derfor usikkert, hvilke geografiske områder betegnelserne dækker.
Indtil 1960 var Jylland og Øerne de to ’’store’’ landsdele. I nogle sammenhænge hørte Bornholm dog ikke med til Øerne.
Siden 1920 er fordelingen af tillægsmandater til Folketinget opgjort i de tre landsdele: Jylland, Øerne og Hovedstaden.
I de senere år har betegnelserne Østdanmark og Vestdanmark vundet hævd. Her deler man landet ved Storebælt.
Jylland kan opdeles i større landsdele som Nordjylland, Midtjylland, Vestjylland, Østjylland og Sydjylland samt i mindre landsdele som Sydvestjylland og Nordvestjylland. De jyske landsdele har ingen præcis afgrænsning.
Fra 1920 er "Syd- og Sønderjylland" en fælles betegnelse for Sydjylland og de sønderjyske landsdele. Fra april 1974 er Midt- og Vestjylland blevet brugt som en fælles betegelse for Viborg og Ringkøbing Amter.
Siden 1920 har "De sønderjyske landsdele" været den officielle betegnelse for den danske del af Sønderjylland.
I historisk sammenhæng kaldes Jyske Lov, Sjællandske Lov og Skånske Lov for Landskabslovene.
Områder som Vendsyssel og Himmerland kaldes også landskaber. Også mindre områder som det Sydfynske Øhav kan være landskaber.
[redigér] Historiske landsdele i Sverige og Finland
På kortet er de ældre dele af Sverige-Finland lysegrønne og de nyere dele mere mørkegrønne.
I 1300-tallet bestod det svenske rige af fire landsdele. Hver landsdel bestod igen af en række landskaber.
Landsdelene var Götaland, Svealand og Norrland og Østerland (først den sydvestlige del, senere den sydlige del af Finland).
I 1809 blev landsdelen Norrland delt mellem Sverige og Finland. Tilsvarende blev landskaberne Lappland og Västerbotten delt mellem de to stater.
[redigér] Svenske landsdele
Nutidens Sverige består af tre landsdele: Götaland (mod syd), Svealand (i midten) og Norrland (mod nord). Hver landsdel består af en række landskaber.
[redigér] Götaland
[redigér] Oprindelige landskaber:
[redigér] Nyere landskaber:
[redigér] Svealand
[redigér] Oprindelige landskaber:
[redigér] Nyere landskaber:
[redigér] Norrland
[redigér] Nyere landskaber:
[redigér] Svenske landskaber
De svenske landskaber (svensk: landskap) er historisk betingede kulturgeografiske områder.
I 1634 blev landskaberne afløst af lenene (svensk: län) som politisk og administrativ inddeling af landet. Nutidens folkevalgte regionale forsamling landstinget er derfor knyttet til lenet, ikke til landskabet.
Siden 1772 er det svenske prinser blevet ’’tildelt’’ landskaber, hvor de så bliver titulære hertuger. Tilsvarende er svenske prinsesser siden 1980 blevet titulære hertuginder.
I Middelalderen havde de syv landskaber Uppland, Södermanland, Östergötland, Småland (Tiohärad), Västergötland, Närke og Västmanland et betydeligt selvstyre. Gennem Eriksgata valgte de syv landskaber de svenske konger. De historiske svenske landskaber kan sammenlignes med de jyske sysler.
Siden 1100-tallet er antallet af landskaber vokset til 25. Det nyeste landskab er Norrbotten, der blev udskildt fra den svenske del af Västerbotten. Nogle af de nye landskaber er (som Norrbotten) opstået ved delinger, mens andre nye landskaber ligger udenfor de områder, der var under svensk styre i 1100-tallet.
Svenskernes regionale identitet er knyttet til landskaberne, ikke til lenene.
[redigér] Finske landskaber
Indtil 1998 var Finland delt i ni landskaber (finsk: ’’maakunnat’’, svensk: landskap). Der var dog ti landskaber, hvis man medregnede den finske del af Västerbotten. Ved en administrativ reform i 1898 blev landet inddelt i 20 landskaber.
Finlands ti historiske landskaber var:
- Egentliga Finland, fi. Varsinais-Suomi
- Lappland, Lappi
- Västerbotten, Länsi-Pohja
- Karelen, Karjala
- Österbotten, Pohjanmaa
- Satakunda, Satakunta
- Savolax, Savo
- Tavastland, Häme
- Nyland, Uusimaa
- Åland, Ahvenanmaa
[redigér] Norske landsdele og landskaber
I Norge bruges udtrykkene landsdel og landskab som samme måde som i Danmark.
[redigér] Anden betydning af landskab
Ved beskrivelser af geologiske, biologiske og kulturelle forhold i terrænet skelnes mellem forskellige Landskabstyper.
