Linux
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Linux er et kerne-projekt, der går ud på at udvikle en UNIX-lignende kerne, som er POSIX-kompatibel. Linux-kernen er den centrale del af en såkaldt Linux-distribution. Udtrykket "Linux" bruges ofte om en hel Linux-distribution. Denne sprogbrug er dog omstridt.
Linux-distributionerne har i øjeblikket deres største udbredelse på servere, men er hastigt på vej mod private "desktop"-pc'er (2006). Under Linux-distribution kan findes mange forskellige open-source og gratis styresystemer. De større distributioner har også et dansk installeringsprogram. Anvender man en af de gængse window managers (de fleste distributioner leverer Gnome og/eller KDE som standard), har man normalt automatisk en komplet dansk brugerflade, dog bortset fra separate programmer, som ikke er oversat.
Pingvinen Tux, som er maskot for Linux (der findes dog andre, knap så almindelige) blev skabt af Larry Ewing i 1996.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Introduktion
Linux-projektet blev startet i 1991 af finnen Linus Torvalds, som fik den gode idé at bede andre om at hjælpe via internettet. Kildekoden var offentligt tilgængelig, og det har efterhånden fået mange tusinde til at deltage i projektet med at videreudvikle Linux-kernen. Udviklingen af Linux-kernen foregår stadig i et internationalt miljø af interesserede programmører. Dog er mange af de vigtigste programmører i dag ansat af forskellige virksomheder, der har en interesse i at støtte udviklingen af Linux kernen. Det er også årsagen til den juridiske strid, der er i gang imellem SCO (der ejer nogle af licensrettighederne til Unix) og IBM. SCO beskylder IBM (og andre virksomheder) for at have kopieret kildekode fra Unix ind i Linux, men har ikke leveret beviser for påstanden.
Linux-kernen blev oprindeligt kun udviklet til Intel-baserede pc'er, men sidenhen er den udviklet til at kunne bruges på næsten alle computertyper fra indlejrede mikrosystemer til store mainframes. Kernen udmærker sig ved at være frit tilgængelig, relativt stabil (i det mindste på x86), og der er fri adgang til kildekoden, som er sikret ved hjælp af GPL, som er en fri software-licens. Opbygningen er traditionelt blevet karakteriseret som en monolitisk kerne i modsætning til en mikrokerne.
[redigér] Historie
I 1983 startede GNU-projektet, som kan siges at være basen for, at Linux kunne blive til. Kort fortalt havde dette projekt til formål at skabe et UNIX-lignende operativsystem. Der blev lavet flere forsøg med forskellige kerner (fx Trix, Hurd og Mach Microkernel) dog uden de bedste resultater.
Dette inspirerede i 1991 Linus Torvalds til, som et hobbyprojekt, at påbegynde udviklingen af en ny kerne, der senere skulle blive til Linux. Torvalds studerede på daværende tidspunkt på Helsinki Universitet og arbejdede til daglig med Minix, som er en simplificeret UNIX, udviklet af Andrew Tannenbaum til brug i undervisningsøjemed. Tannenbaum tillod dog ikke andre at udvide sit operativsystem, hvilket gav Torvalds drivkraft til at udvikle sit eget.
Linux startede som en terminalemulator (en terminal er en teksbaseret måde at styre en computer på - eksempelvis DOS) skrevet i IA32-assembler, hvilket ligger tæt på maskinkode) og C.
Som binære filer - dvs. programmer, der kan eksekveres - lå Linux på en diskette, som det kunne startes fra uafhængigt af det/de operativsystem/er, der i forvejen måtte være installeret. Terminalen kørte to tråde - en til at modtage signaler og en anden til at sende signaler til en serielport. Da Torvalds fik behov for at arbejde med filer på diskene udvidede han terminalemulatoren med filhåndtering. Efter dette blev systemet gradvist udvidet indtil det blev til en komplet kerne til et operativsystem som overholdt POSIX-standarderne. Den første version af Linux-kernen (0.01) blev frigivet til internettet den 17. september 1991 med anden version allerede i oktober. Siden da har tusindevis af udviklere verden over hjulpet med projektet. Eric S. Raymond har skrevet bogen The Cathedral and the Bazaar, som omhandler Linux-kernens model og lignende software.
Ved version 0.01 havde Torvalds implementeret POSIX-modellen nok til at kunne køre GNU's Bash shell; efter bootstrappingen accelrerede udviklingen drastisk. En computer skulle normalt køre Minix før man kunne configurere, compile og installere Linux. Tidligere versioner af Linux krævede, at der var et operativsystem til stede på harddisken for at kunne boote (starte) den, men snart kom der uafhængige bootloader, hvoraf de mest kendte er Lilo og Grub. Der gik ikke lang tid før Linux overhalede Minix i funktionalitet; Torvalds og andre af de første kerne-udviklere udvidede supporten af GNU elementer og brugerflade programmer for at skabe et fuldt funktionelt operativsystem.
Den dag i dag udvikler Torvalds stadig på kernen, mens andre undersystemer er GNU komponenter udviklet separat. Delen med at sammensætte et fuldt integreret system med grafisk brugerflade (fx GNOME og KDE som bygger over X-serveren, som er en Window Manager) med videre er noget der i dag håndteres af de forskellige distrubitioner.
[redigér] Navnets oprindelse
Valget af navnet Linux er en konsekvens af Linus Torvalds eget navn Linus, og et x der repræsenterer tilhørsforholdet til Unix. Som et kuriosum kan det nævnes, at Linus Torvalds oprindeligt havde planer om at offentliggøre Linux under navnet Freax (Free, freak og x fra Unix). Ari Lemmke, der stillede serverplads til rådighed for den første offentlige udgave, var dog ikke tilfreds med dette navn og gav i stedet Linus Torvalds adgang til et katalog med navnet linux.
[redigér] Udtale
Linux udtales normalt som det staves. Denne udtale er også i danske kredse regnet for korrekt. Det kan i lydfilen på denne side høres hvordan Torvalds selv udtaler Linux.
Torvalds måde at udtale Linux har ændret sig siden han flyttede til USA, men Torvalds er faktisk ligeglad med hvordan folk udtaler Linux, såfremt, at Linux ikke kan forveksles med andre operativsystemer.
[redigér] Licens
Linux-kernen samt størstedelen af GNU komponenterne er under GNU General Public License (GPL) som er en licens som anvendes til det meste opensource software. Linus' oprindelige licens, der blev brugt til og med version 0.11 udelukkede enhver form for kommerciel brug.
[redigér] Distributioner
Der er meget religion inden for valg af distribution. Meget af det er religion og meget er fakta og det hele ender i en stor blanding. Af hovedveje at gå, er der to hoved-grupper: compilerede pakker og, at man selv skal compile, inden for disse er der så flere veje, inden for compilerede pakker er der to hovedeholdninger, deb-pakker og rpm-pakker. deb er dem, som Debian-baserede systemer anvender fx Ubuntu og rpm er Red Hats pakkesystem, som bl.a. anvendes i Fedora (fortsætteren til Red Hat) og Mandriva. Af dem hvor man compiler selv er der også to grene, hvor man bliver taget i hånden af et pakkesystem her er Gentoo nok den mest kendte og hvor man selv klarer tingene fx Slackware (man kan sætte den op til at blande med pakkesystemer mv. hvis man ønsker dette).
Der er et nærmest uanet hav af mulige valg af distrubitioner, valget afhænger af alverdens ting, fx om systemet skal bruges til server, workstation, gamer-computer (ja det lader sig gøre) eller hvad man nu skal bruge. Normalt anbefales det nye brugere, som bare skal bruge den som Workstation Ubuntu eller Fedora (i gamle dage Red Hat), men fx til server er Gentoo eller SME Server et bedre valg.
[redigér] Portabilitet
Originalt havde Linus Torvalds tænkt Linux som en kerne kun til 386 (Intel prossorarkitektur), men sidenhen er Linux blevet
- Intel/AMD x86
- x86-64 (AMD's AMD64 og Intels EM64T)
- IA-64
- ARM
- DEC Alpha
- ESA/390
- Motorola 68K
- MIPS
- PA-RISC
- PowerPC
- SuperH
- SPARC
[redigér] Windows-applikationer i et linuxmiljø
Mange brugere har behov for at køre Windows-applikationer. Den enkleste løsning er Wine, som er gratis, og de kommercielle programmer Crossover Office og Cedega. Disse gør applikationerne kompatible ved at reimplementere Windows API indenfor Linux. Mange programmer kan i dette miljø køre lige så hurtigt som på en Windows-maskine, og i enkelte tilfælde hurtigere. Styrken ved denne løsning er at programmerne ikke kræver en installation af Windows, og dermed heller ingen licens. Svaghederne er at det ikke er et 100% kompatibelt system.
En anden mulighed er Win4Lin, et kommercielt program som konverterer Windows API sådan at den kører indenfor Linux frem for at reimplementere denne. Dette kræver at Windows er installeret, ikke som operativsystem men som et program i Linux. Windows køres så i et vindue, og i dette vinduet kan man åbne alle Windows-applikationer. Programmet støtter alle versioner af Windows, til og med XP, men der er per august 2005 fortsat problemer med at bruge det i et netværksmiljø ligesom man må gennem en anden server.
Et tredje alternativ er at bruge en virtuel maskine, hvor man kører hele Windows fra Linux (emulering). Svaghederne med en emulatorløsning er, at man kan risikere kraftig nedsat hastighed. Man må installere Windows for at dette skal fungere. Windows-programmer som køres på denne måde kan ikke integreres i Linux-skrivebordet, sådan at man f. eks. ikke kan kopiere tekst fra et Windows-program til et Linux-program sådan som man kan i Wine og i Win4Lin.
[redigér] Netbank i et linuxmiljø
Netbanker er som oftest understøttet i linux pga. deres brug af java. Der er en bred vifte af danske netbanker som virker upåklageligt med linux [1]. Det skal dog siges at hvor du normalt kan få hjælp til din netbank hvis du har Windows, så er der i mange banker ikke support for linux.
På grund af den anderledes filhåndtering og beskyttelse vha. adgangsrettigheder, er det faktisk mere sikkert at have netbank under linux. Eksempelvis kan du let gardere dig mod at andre end root har adgang til din netbank fil, hvorimod du i et Windowsmiljø har sværere ved at gardere dig mod kopiering, tyveri eller lignende af din sårbare netbankfil.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- Linux - Ofte stillede spørgsmaal
- Linuxin.dk - dansk internetportal
- LinuxForAlle.dk - dansk Linux-portal
- Linux.dk - websted for danske Linux-interesserede
- linuxbog.dk - Friheden til at skrive bøger - frit tilgængelige bøger om Linux
- linuxhjælp.dk - Dansk linux wiki
- linuxwiki.org(tysk)
- linux-svar.dk - Gratis månedligt nyhedsbrev om Linux
