Tønning (Slesvig)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tønning (tysk: Tönning, frisisk: Taning) er en nordfrisisk havneby ved mundingen af Ejderen i Sydslesvig i Tyskland. Byen omtales allerede i en skrivelse angående kirken fra ærkebiskop Absalon i Lund år 1186. I 1590 havde byen fået købstadsrettigheder. Tønning har i dag omtrent 5000 indbyggere. Købstaden er hovedbyen på halvøen Ejdersted.