Lukas

Kapitel 20

1 Og det skete p?? en af de Dage, medens han l??rte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da tr??dte Ypperstepr??sterne og de skriftkloge tillige med de ??ldste hen til ham.
2 Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt g??r du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
3 Men han svarede og sagde til dem: "Ogs?? jeg vil sp??rge eder om en Ting, siger mig det:
4 Johannes's D??b, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
5 Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."
7 Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
8 Og Jesus sagde til dem: "S?? siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg g??r disse Ting."
9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Ving??rd og lejede den ud til Ving??rdsm??nd og drog udenlands for lange Tider.
10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Ving??rdsm??ndene, for at de skulde give ham af Ving??rdens Frugt; men Ving??rdsm??ndene sloge ham og sendte ham tomh??ndet bort.
11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge ogs?? ham og forh??nede ham og sendte ham tomh??ndet bort.
12 Og han sendte fremdeles en tredje; men ogs?? ham s??rede de og kastede ham ud.
13 Men Ving??rdens Herre sagde: Hvad skal jeg g??re? Jeg vil sende min S??n, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
14 Men da Ving??rdsm??ndene s?? ham, r??dsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os sl?? ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
15 Og de kastede ham ud af Ving??rden og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Ving??rdens Herre g??re ved dem?
16 Han vil komme og ??del??gge disse Ving??rdsm??nd og give Ving??rden til andre." Men da de h??rte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
17 Men han s?? p?? dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsm??ndene forkastede, den er bleven til en Hovedhj??rnesten?
18 Hver, som falder p?? denne Sten, skal sl?? sig s??nder; men hvem den falder p??, ham skal den knuse."
19 Og Ypperstepr??sterne og de skriftkloge s??gte at l??gge H??nd p?? ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
20 Og de toge Vare p?? ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retf??rdige, for at fange ham i Ord, s?? de kunde overgive ham til ??vrigheden og Landsh??vdingens Magt.
21 Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og l??rer Rettelig og ikke ser p?? Personer, men l??rer Guds Vej i Sandhed.
22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
23 Men da han m??rkede deres Tr??skhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?
24 Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift b??rer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."
25 Men han sagde til dem: "S?? giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."
26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets P??h??r, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
27 Men nogle af Sadduk??erne, som n??gte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
28 "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne d??r barnl??s, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
29 Nu var der syv Br??dre; og den f??rste tog en Hustru og d??de barnl??s.
30 Liges?? den anden.
31 Og den tredje tog hende, og s??ledes ogs?? alle syv; de d??de uden at efterlade B??rn.
32 Men til sidst d??de ogs?? Hustruen.
33 Hvem af dem f??r hende s?? til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."
34 Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens B??rn tage til ??gte og bortgiftes;
35 men de, som agtes v??rdige til at f?? Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de d??de, tage hverken til ??gte eller bortgiftes.
36 Thi de kunne ikke mere d??; thi de ere Engle lige og ere Guds B??rn, idet de ere Opstandelsens B??rn.
37 Men at de d??de oprejses, har ogs?? Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, n??r han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
38 Men han er ikke d??des, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."
39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."
40 Og de turde ikke mere sp??rge ham om noget.
41 Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids S??n?
42 David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: S??t dig ved min h??jre H??nd,
43 indtil jeg f??r lagt dine Fjender som en Skammel for dine F??dder.
44 Alts?? kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans S??n?"
45 Men i hele Folkets P??h??r sagde han til Disciplene:
46 "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville g?? i lange Kl??der og holde af at lade sig hilse p?? Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde ??verst til Bords ved M??ltiderne,
47 de, som op??de Enkers Huse og p?? Skr??mt bede l??nge; disse skulle f?? des h??rdere Dom."