Lukas

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

Kapitel 9

1 Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde ??nder og til at helbrede Sygdomme.
2 Og han sendte dem ud for at pr??dike Guds Rige og helbrede de syge.
3 Og han sagde til dem: "Tager intet med p?? Vejen, hverken Stav eller Taske eller Br??d eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
4 Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
5 Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I g?? ud og endog ryste St??vet af eders F??dder til Vidnesbyrd imod dem."
6 Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
7 Men Fjerdingsfyrsten Herodes h??rte alt det, som skete; og han var tvivlr??dig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de d??de;
8 men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
9 Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg h??rer s??danne Ting?" Og han s??gte at f?? ham at se.
10 Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
11 Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som tr??ngte til L??gedom.
12 Men Dagen begyndte at h??lde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren g?? bort, for at de kunne g?? herfra til de omliggende Landsbyer og G??rde og f?? Herberge og finde F??de; thi her ere vi p?? et ??de Sted."
13 Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Br??d og to Fisk, med mindre vi skulle g?? bort og k??be Mad til hele denne M??ngde."
14 De vare nemlig omtrent fem Tusinde M??nd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem s??tte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver."
15 Og de gjorde s?? og lode dem alle s??tte sig ned.
16 Men han tog de fem Br??d og de to Fisk, s?? op til Himmelen og velsignede dem, og han br??d dem og gav sine Disciple dem at l??gge dem for Skaren.
17 Og de spiste og bleve alle m??tte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
18 Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"
19 Men de svarede og sagde: "Johannes D??beren; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."
20 Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus."
21 Men han b??d dem strengt ikke at sige dette til nogen,
22 idet han sagde: "Menneskes??nnen skal lide meget og forkastes af de ??ldste og Ypperstepr??sterne og de skriftkloge og ihjelsl??s og oprejses p?? den tredje Dag."
23 Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han forn??gte sig selv og tage sit Kors op daglig og f??lge mig;
24 thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
25 Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller b??det med sig selv?
26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskes??nnen skamme sig, n??r han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
27 Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som st?? her.
28 Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op p?? Bjerget for at bede.
29 Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Kl??debon blev hvidt og str??lende.
30 Og se, to M??nd talte med ham, og det var Moses og Elias,
31 som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
32 Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af S??vn; men da de v??gnede op, s?? de hans Herlighed og de to M??nd, som stode hos ham.
33 Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os g??re tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde.
34 Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
35 Og der kom fra Skyen en R??st, som sagde: "Denne er min S??n, den udvalgte, h??rer ham!"
36 Og da R??sten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
37 Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der m??dte ham en stor Skare.
38 Og se, en Mand af Skaren r??bte og sagde: "Mester! jeg beder dig, se til min S??n: thi han er min enb??rne.
39 Og se, en ??nd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, s?? at han fr??der, og med N??d viger den fra ham, idet den mishandler ham;
40 og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."
41 Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Sl??gt! hvor l??nge skal jeg v??re hos eder og t??le eder? Bring din S??n hid!"
42 Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde ??nd i ham.
43 Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majest??t. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
44 "Gemmer i eders ??ren disse Ord: Menneskes??nnen skal overgives i Menneskers H??nder."
45 Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, s?? de ikke begreb det, og de frygtede for at sp??rge ham om dette Ord.
46 Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den st??rste af dem.
47 Men da Jesus s?? deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.
48 Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor."
49 Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi s?? en uddrive onde ??nder i dit Navn; og vi forb??d ham det, fordi han ikke f??lger med os."
50 Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder."
51 Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da f??stede han sit Ansigt p?? at drage til Jerusalem.
52 Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
53 Og de modtoge ham ikke, fordi han var p?? Vejen til Jerusalem.
54 Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, s?? det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fort??re dem, ligesom ogs?? Elias gjorde?"
55 Men han vendte sig og irettesatte dem.
56 Og de gik til en anden Landsby.
57 Og medens de vandrede p?? Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil f??lge dig, hvor du end g??r hen."
58 Og Jesus sagde til ham: "R??ve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskes??nnen har ikke det, hvortil han kan h??lde sit Hoved."
59 Men han sagde til en anden: "F??lg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig f??rst at g?? hen at begrave min Fader."
60 Men han sagde til ham: "Lad de d??de begrave deres d??de; men g?? du hen og forkynd Guds Rige!"
61 Men ogs?? en anden sagde: "Herre! jeg vil f??lge dig; men tilsted mig f??rst at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."
62 Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som l??gger sin H??nd p?? Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."