Apostelenes gerninger

Kapitel 10

1 Men en Mand i K??sarea ved Navn Konelius, en H??vedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske,
2 en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud,
3 han s?? klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time p?? Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: "Kornelius!"
4 Men han stirrede p?? ham og blev forf??rdet og sagde: "Hvad er det, Herre?" Han sagde til ham: "Dine B??nner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.
5 Og send nu nogle M??nd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter.
6 Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet."
7 Men da Engelen, som talte til ham, var g??et bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadig vare om ham.
8 Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.
9 Men den n??ste Dag, da disse vare undervejs og n??rmede sig til Byen, steg Peter op p?? Taget for at bede ved den sjette Time.
10 Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,
11 og han s?? Himmelen ??bnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hj??rner s??nkedes ned p?? Jorden;
12 og i denne var der alle Jordens firf??ddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
13 Og en R??st l??d til ham: "St?? op, Peter, slagt og spis!"
14 Men Peter sagde: "Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent."
15 Og atter for anden Gang l??d der en R??st til ham: "Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!"
16 Og dette skete tre Gange, og straks blev dugen igen optagen til Himmelen.
17 Men medens Peter var tvivlr??dig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, m??tte betyde, se, da havde de M??nd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.
18 Og de r??bte og spurgte, om Simmon med Tilnavn Peter havde Herberge der.
19 Men idet Peter grublede over Synet, sagde ??nden til ham: "Se, der er tre M??nd, som s??ge efter dig;
20 men st?? op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem."
21 S?? steg Peter ned til M??ndene og sagde: "Se, jeg er den, som I s??ge efter; hvad er ??rsagen, hvorfor I ere komne?"
22 Men de sagde: "H??vedsmanden Kornelius, en retf??rdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele J??dernes Folk, har at en hellig Engel f??et Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og h??re, hvad du har at sige."
23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den n??ste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Br??drene fra Joppe droge med ham.
24 Og den f??lgende Dag kom de til K??sarea. Men Kornelius ventede p?? dem og havde sammnenkaldt sine Fr??nder og n??rmeste Venner.
25 Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i M??de og faldt ned for hans F??dder og tilbad ham.
26 Men Peter rejste ham op og sagde: "St?? op! ogs?? jeg er selv et Menneske."
27 Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.
28 Og han sagde til dem: "I vide, hvor utilb??rligt det er for en j??disk Mand at omg??s med eller komne til nogen, som er af et fremmede Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.
29 Derfor kom jeg ogs?? uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg sp??rger eder da, af hvad ??rsag I hentede mig?"
30 Og Kornelius sagde: "For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et str??lende Kl??debon,
31 og han sagde: Kornelius! din B??n er h??rt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.
32 Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde, til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, n??r han kommer.
33 Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme.
34 Men Peter oplod Munden og sagde: "Jeg forst??r i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;
35 men i hvert Folk er den, som frygter ham og g??r Retf??rdighed, velkommen for ham;
36 det Ord, som han sendte til Israels B??rn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.
37 I kende det, som er udg??et over hele Jud??a, idet det begyndte fra Galil??a, efter den D??b, som Johannes pr??dikede,
38 det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Hellig??nd og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overv??ldede af Dj??velen; thi Gud var med ham;
39 og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort b??de i J??dernes Land og i Jerusalem, han, som de ogs?? sloge ihjel, idet de h??ngte ham p?? et Tr??.
40 Ham oprejste Gud p?? den tredje dag og gav ham at ??benbares,
41 ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de d??de.
42 Og han har p??budt os at pr??dike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og d??de.
43 Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror p?? ham, skal f?? Syndernes Forladelse ved hans Navn."
44 Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Hellig??nd p?? alle dem, som h??rte Ordet.
45 Og de troende af Omsk??relsen, s?? mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, af den Hellig??nds Gave var bleven udgydt ogs?? over Hedningerne;
46 thi de h??rte dem tale i Tunger og oph??je Gud.
47 Da svarede Peter: "Mon nogen kan formene disse Vandet; s?? de ikke skulde d??bes, de, som dog havde f??et den Hellig??nd lige s?? vel som vi?"
48 Og han befalede, af de skulde d??bes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.