Apostelenes gerninger

Kapitel 2

1 Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endr??gtigt forsamlede.
2 Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende v??ldigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig p?? hver enkelt af dem.
4 Og de bleve alle fyldte med den Hellig??nd, og de begyndte at tale i andre Tungem??l, efter hvad ??nden gav dem at udsige.
5 Men der var J??der, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige M??nd af alle Folkeslag under Himmelen.
6 Da denne Lyd kom, str??mmede M??ngden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt h??rte dem tale p?? hans eget M??l.
7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: "Se, ere ikke alle disse, som tale, Galil??ere?
8 Hvor kunne vi da h??re dem tale, hver p?? vort eget M??l, hvor vi ere f??dte,
9 Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som h??re hjemme i Mesopotamien, Jud??a og Happadokien. Pontus og Asien,
10 i Frygien og Pamfylien, ??gypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
11 J??der og Proselyter, Kretere og Arabere, vi h??re dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungem??l?"
12 Og de forbavsedes alle og,vare tvivlr??dige og sagde den ene til den anden: "Hvad kan dette v??re?"
13 Men andre sagde spottende: "De ere fulde af s??d Vin."
14 Da stod Peter frem med de elleve og opl??ftede sin R??st og talte til dem: "I j??diske M??nd og alle I, som bo i Jerusalem! dette v??re eder vitterligt, og l??ner ??re til mine Ord!
15 Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time p?? Dagen;
16 men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel:
17 "Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min ??nd over alt K??d; og eders S??nner og eders D??tre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Dr??mme.
18 Ja, endog over mine Tr??lle og over mine Tr??lkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min ??nd, og de skulle profetere.
19 Og jeg vil lade ske Undere p?? Himmelen oventil og Tegn p?? Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
20 Solen skal forvandles til M??rke og M??nen til Blod, f??rend Herrens store og herlige Dag kommer.
21 Og det skal ske, enhver, som p??kalder Herrens Navn, skal frelses."
22 I israelitiske M??nd! h??rer disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
23 ham, som efter Guds bestemte R??dslutning og Forudviden var bleven forr??dt, ham have I ved lovl??ses H??nd korsf??stet og ihjelsl??et.
24 Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende p?? D??dens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
25 Thi David siger med Henblik p?? ham: "Jeg havde altid Herren for mine ??jne; thi han er ved min h??jre H??nd, for at jeg ikke skal rokkes,
26 Derfor gl??dede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogs?? mit K??d skal bo i H??b;
27 thi du skal ikke lade min Sj??l tilbage i D??dsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forr??dnelse,
28 Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Gl??de for dit ??syn."
29 I M??nd Br??dre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er b??de d??d og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans L??nds Frugt skulde en sidde p?? hans Trone,
31 talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i D??dsriget, ej heller s?? hans K??d Forr??dnelse.
32 Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
33 Efter at han nu ved Guds h??jre H??nd er oph??jet og af Faderen har f??et den Hellig??nds Forj??ttelse, har han udgydt denne, hvilket I b??de se og h??re.
34 Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: "Herren sagde til min Herre: S??t dig ved min h??jre H??nd,
35 indtil jeg f??r lagt dine Fjender som en Skammel for dine F??dder."
36 Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsf??stede, har Gud gjort b??de til Herre og til Kristus,"
37 Men da de h??rte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de ??vrige Apostle: "I M??nd, Br??dre! hvad skulle vi g??re?"
38 Men Peter sagde til dem: "Omvender eder, og hver af eder lade sig d??be p?? Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle f?? den Hellig??nds Gave.
39 Thi for eder er Forj??ttelsen og for eders B??rn og for alle dem, som ere langt borte, s?? mange som Herren vor Gud vil tilkalde."
40 Ogs?? med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem, idet han sagde: "Lader eder frelse fra denne vanartede Sl??gt!"
41 De, som nu toge imod hans Ord, bleve d??bte; og der f??jedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sj??le til.
42 Og de holdt fast ved Apostlenes L??re og Samfundet, Br??dets Brydelse og B??nnerne.
43 Men der kom Frygt over en hver Sj??l, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
44 Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting f??lles.
45 Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
46 Og idet de hver Dag vedholdende og endr??gtigt kom i Helligdommen og br??d Br??det hjemme, fik de deres F??de med Fryd og i Hjertets Enfold,
47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren f??jede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.