Apostelenes gerninger

Kapitel 26

1 Men Agrippa sagde til Paulus: "Det tilstedes dig at tale om dig selv." Da udrakte Paulus H??nden og forsvarede sig s??ledes:
2 "Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig for dig ang??ende alle de Ting, for hvilke jeg anklages af J??derne, Kong Agrippa!
3 navnlig fordi du er kendt med alle J??dernes Skikke og Stridssp??rgsm??l; derfor beder jeg dig om, at du t??lmodigt vil h??re mig.
4 Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har v??ret f??rt iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle J??derne Besked om;
5 thi de kende mig i Forvejen lige fra f??rst af (om de ellers ville vidne), at jeg har levet som Faris??er efter det strengeste Parti i vor Gudsdyrkelse.
6 Og nu st??r jeg her og d??mmes for H??bet p?? den Forj??ttelse, som er given af Gud til vore F??dre,
7 og som vort Tolvstammefolk h??ber at n?? frem til, idet de tjene Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette H??bs Skyld anklages jeg af J??der, o Konge!
8 Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser d??de?
9 Jeg selv mente nu ogs?? at burde g??re meget imod Jesu, Nazar??erens Navn,
10 og det gjorde jeg ogs?? i Jerusalem; og jeg indesp??rrede mange af de hellige i F??ngsler, da jeg havde f??et Fuldmagt dertil af Ypperstepr??sterne, og n??r de bleve sl??ede ihjel, gav jeg min Stemme dertil.
11 Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer.
12 Da jeg i dette ??jemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Ypperstepr??sterne,
13 s?? jeg undervejs midt p?? Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstr??le mig og dem, som rejste med mig.
14 Men da vi alle faldt til Jorden, h??rte jeg en R??st, som sagde til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forf??lger du mig? det bliver dig h??rdt at stampe imod Brodden.
15 Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, som du forf??lger.
16 Men rejs dig og st?? p?? dine F??dder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udk??re dig til Tjener og Vidne, b??de om det, som du har set, og om mine kommende ??benbaringer for dig,
17 idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig
18 for at oplade deres ??jne, s?? de m?? omvende sig fra M??rke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne f?? Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen p?? mig.
19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske Syn;
20 men jeg forkyndte b??de f??rst for dem i Damaskus og s?? i Jerusalem og over hele Jud??as Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og g??re Gerninger, Omvendelsen v??rdige.
21 For denne Sags Skyld grebe nogle J??der mig i Helligdommen og fors??gte at sl?? mig ihjel.
22 Det er alts?? ved den Hj??lp, jeg har f??et fra Gud, at jeg har st??et indtil denne Dag og vidnet b??de for sm?? og store, idet jeg intet siger ud over det, som b??de Profeterne og Moses have sagt skulde ske,
23 at Kristus skulde lide, at han som den f??rste af de d??des Opstandelse skulde forkynde Lys b??de for Folket og for Hedningerne."
24 Men da han forsvarede sig s??ledes, sagde Festus med h??j R??st: "Du raser, Paulus! den megen L??rdom g??r dig rasende."
25 Men Paulus sagde: "Jeg raser ikke, m??gtigste Festus! men jeg taler sande og bet??nksomme Ord.
26 Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis p??, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vr??.
27 Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem."
28 Men Agrippa sagde til Paulus: "Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen."
29 Men Paulus sagde: "Jeg vilde ??nske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men ogs?? alle, som h??re mig i Dag, m??tte blive s??dan, som jeg selv er, p?? disse L??nker n??r."
30 Da stod Kongen op og Landsh??vdingen og Berenike og de, som sade hos dem.
31 Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: "Denne Mand g??r intet, som fortjener D??d eller L??nker."
32 Men Agrippa sagde til Festus: "Denne Mand kunde v??re l??sladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren."