Almindelig Mistelten
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Mistelten på Paradis-Æble.
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Ordet Mistelten er af usikker oprindelse. Det kan være relateret til det tyske ord Mist, et andet ord for gødning, men i oldengelsk bliver mistel også anvendt for basilikum.
Almindelig Mistelten (Viscum album) er en stedsegrøn halvsnylter med kygleformet vækst. Skuddene er glatte og lysegrønne med cirkelrundt tværsnit. Bladene sidder modsat, og de er spatelformede eller elliptiske med hel rand. Over- og underside er ensartet lysegrønne. Blomstringen sker i marts-maj, og den består af kugleformet samlede gulgrønne småblomster, som ikke syner af meget. Frugterne er kuglerunde, halvt gennemsigtige mælkehvide bær med én lysegrøn kerne.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af et antal "sænkere", som trænger ind i værtplantens ved, hvor de henter vand og mineralske stoffer. Da planten selv sørger for fotosyntese, er den kun halvsnylter. Frøene er indlejret i det sejt klæbrige frugtkød, som bidrager til at klæbe kernen fast til værtplanten, når fugle fejer næbbet rent efter at have ædt frugtkødet.
- Størrelse
1 x 1 m (5 x 5 cm/år).
- Hjemsted
Arten er udbredt over det meste af Europa, Nordafrika og Asien, hvor den snylter på mange forskellige træarter. I Danmark er den sjælden som vildtvoksende, hvad der måske kan skyldes, at misteldroslen, dens vigtigste spreder, også er blevet sjælden.
- Anvendelse
Idag er det almindeligt at anvende Mistelten som julepynt. Viscum album bliver anvendt i Europa og Phoradendron leucarpum anvendes i Nordamerika. Ifølge en juletradition, er en mand og en kvinde, som kommer til at stå under en Mistelten, forpligtet til at kysse.
Mistelten andvendes i homøopatisk medicin som støttebehandlig under den almindelige skolemedicinske behandling af kræft.
- Underarter
Arten opdels i tre underarter alt efter værtstræet:
- Løvtræ-Mistelten (Viscum album ssp. album) - på Poppelarter, Pilearter, Æbletræer, Hvidtjørne, Hasselarter, Robinie, Birke, Linde, Lønne, Rød-Ege, samt arter af Ask og Avnbøg.
- Ædelgran-Mistelten (Viscum album ssp. abietis) - på Ædelgranarter
- Fyr-Mistelten (Viscum album ssp. austriacum; synonym Viscum laxum) - på arter af Fyr eller sjældnere på Gran- og Lærkearter.