Frederikshavn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Koordinater: 57°26'28.00'N, 10°32'23.00'E

Frederikhavns købstadssegl fra år 1898

Frederikshavn, der tidligere hed Fladstrand, er den største by i Frederikshavn Kommune, og ligger ud til Kattegat på østkysten af Vendsyssel på den Nørrejyske Ø i Nordjylland. Frederikshavn fik købstadsrettigheder i 1818, og har ca. 25.000 indbyggere.

Byen er en moderne købstad med et levende erhvervsklima og gode uddannelsesmuligheder. Gadebilledet i centrum præges af mange specialbutikker og caféer. Byens økonomi har tidligere været baseret på fiskeri og skibsbygning, men væksten findes nu indenfor turisme, kommunikation og fiberteknologi. Byen har et rigt kulturliv og et aktivt idræts- og foreningsliv.

Frederikshavn ligger i et morænelandskab, der blev skabt af ismasserne i den seneste istid for 14.000 år siden. Syd for byen rejser Pikkerbakken og Øksnebjerg sig med dybe smeltevandskløfter. Vest for Frederikshavn finder man et kuperet landskab med skove, enge, dale og agerland, og mod nord er landskabet fladt med strandenge, moser og agerland. Mod øst ligger øgruppen Hirsholmene og Deget i Kattegat.

Som Porten til Skandinavien er byen et vigtigt trafikalt knudepunkt. Havnen er transitsted for store mængder af gods, og hvert år passerer næsten fem millioner mennesker gennem Frederikshavn på vej til eller fra Sverige og Norge.

[redigér] Historie

Der har været mennesker i området ved Frederikshavn i mange tusinde år. Man har arkæologiske fund fra stenalder til vikingetid. I landskabet rundt om byen findes der levn fra disse mennesker i form af talrige gravhøje, langdysser og jernaldergrave. Ved kystområderne og på den hævede havbund er der fundet skibsvrag fra den tidlige middelalder.

Nærheden til havet var afgørende for de første bosættere. De kunne ernære sig ved kystfiskeri og handel. På skråningerne i bakkerne ned mod Vrangbækådal, der dengang var en fjordarm, findes resterne af deres gravpladser. Ved Donbækgårdene findes flere end 60 små og store gravhøje. Højene er placeret tæt, og varierer i størrelse og form. De to største er Borgbjerg og Kongehøj.

Fra bondestenalderen ca. 4. årtusinde f.Kr. findes der tre langdysser i Gærum Sogn. Her finder man også flere hundrede høje fra broncealderen. Ved Kragkærvej findes en 68 m lang langdysse, Stenstuen, omgivet af 57 randsten. Fra den yngre stenalder har man en velbevaret hellekistegrav ved gården Ledet på Faurholtvej. På toppen af den 121 m høje bakketop, Kigud, findes en kæmpehøj.

Blandt de ældste fund er jernalderkældrene ved gården Løgten. Lignende stenbyggede kælderanlæg er fundet ved udgravninger omkring Frederikshavn bl.a. ved Donbæk, ved Bækmoien og ved Dalgård nær Tolne og Grønhede. Man kender ikke disse kældres funktion, men formoder, de har tjent som forråds- og opbevaringsrum. Fund af lerfragmenter fra grove forrådskar i nogle af kældrene styrker denne antagelse.

Andre kendte fund fra egnen omkring Frederikshavn er Ellingåskibet fra 1163, der i dag kan ses ved Bangsbo Museum og Nordstrandskibet fra 1346 samt jernalderkældrene ved foden af Gærumbakken. Rundt om i kommunen ligger en række hovedgårde og større gårde, som kan føre sin historie langt tilbage i tiden.

Med tiden vinder landbruget indpas i området, og der bygges et antal herregårde i og omkring det nuværende Frederikshavn. Området lå centralt i den nordiske region, og naturforholdene var ideelle til opdræt af fedekreaturer på hederne og strandengene. Men landbruget fik aldrig nogen afgørende indflydelse på egnen. I 1600-tallet overtages flere af gårdene af officerer fra flåden, og i slutningen af 1600-tallet samles gårdene Lerbæk, Bangsbo og Knivholt under kommandør Otto Arenfeldt.

Med landbrugskrisen i 1700-tallet og landboreformen senere samme århundrede er storhedstiden for herregårdene ved Frederikshavn slut. Flere af gårdene overgår til adelsgårde for det nye borgerskab, og senere udstykkes en del af jorderne til husmandsbrug.

[redigér] Fiskerlejet Fladstrand

Bangsbo Hovedgård, der nu huser Bangsbo Museum.

Til hovedgårdene Bangsbo mod syd og Knivholt mod nord hørte i den tidlige middelalder også strandjord, og herfra foregik fiskeri og handel. Bangsbostrand, Nyholmstrand, Båder og Fladstrand opstod som små fiskelejer med kåse, der gjorde det ud for simple havneanlæg for fiskernes og de søfarendes fartøjer. I Bangsbostrand findes rester af disse kåse, der stadig bruges af lystfiskere og fritidssejlere. Neppenshavn er også bygget på resterne af tidlige kåse.

Første gang navnet Fladstrand nævnes i kilderne, er i et klagebrev fra lokale skipperkøbmænd, hvor de udtrykker deres utilfredshed med, at de ikke har samme handelsbetingelser som købmændene i købstæderne.

Frederikshavns ældste bebyggelse, det nuværende Fiskerklyngen, er oprindeligt en bebyggelse fra midten af 1500-tallet, og ligger dér, hvor Fladstrand opstod. De nuværende huse i klyngen er fra sent 1700-tal og ca. 150 år frem.

Handelen i Bangsbostrand og Fladstrand betød, at man byggede de første korn- og pakhuse. I 1568 nævnes i en præsteindberetning, at der findes 16 huse i Fladstrand og 10 i Bangsbostrand. Udviklingen indenfor handel og fiskeri fortsætter de følgende 100 år, og i 1681 flyttes toldstedet fra nabobyen Sæby til Fladstrand. Nu blev Fladstrand hurtigt centrum for handelen og fiskeriet i området.

I begyndelsen af 1600-tallet får Fladstrand også militær betydning på grund af sin strategiske beliggenhed. Under Trediveårskrigen (1618-1648) besættes Fladstrand af tyske tropper. Ved en naturhavn nord for fiskerlejet opfører de, under ledelse af oberstlieutnant Melchior von Hatzfeld som tilhørte Wallensteins hær, i årene 1627-1629 en skanse, der skulle beskytte mod landgang af den danske flåde. Skansen, der senere fik navnet Nordre Skanse, ligger i dag nord for havnen med fri adgang for offentligheden.

Under Skånske krig 1675-1679 renoveres og moderniseres Nordre Skanse, og der bygges en helt ny, Sønder Skanse, syd for byen på befaling af Christian 5. - de to skanser rådede tilsammen over 9 kanoner. De tilhørende styrker bestod mestendels af udskrevne fæstebønder.

Af Sønder Skanse findes i dag kun navnet og gaden Skansegade tilbage.

[redigér] Citadellet Fladstrand Fæstning

Krudttårnet - en del af Fladstrand Fæstning bygget i 1686-1690.

Fladstrands gunstige besejlingsforhold med en naturhavn og en ankerplads beliggende i læ af øgruppen Hirsholmene og Deget, de mange smårev og nærheden til Sverige og Norge giver med tiden området politisk og militær betydning. Fiskerlejet Fladstrands strategiske beliggenhed manifesterer sig med bygningen af Fladstrand Fæstning.

Den norske statholder, Ulrik Frederik Gyldenløve, besøgte Fladstrand i 1684, og han tog initiativet til en omfattende udbygning byens forsvar. En norsk ingeniørofficer, oberst Anthon Coucheeron, opholdt sig i byen fra november 1685 til maj 1686 hvor han planlagde fæstningsanlægets udbygning. Derefter kunne et norsk kompagni samt den danske garnison på stedet udføre selve bygningsarbejderne i 1686-1690.

Fæstningen blev bygget mellem Nordre Skanse og Sønder Skanse i årene 1686-1690, og bestod af et citadel ud mod havet med det bastante stentårn Krudttårnet og hornværket, der skulle beskytte citadellet mod angreb fra land og samtidig beskytte skibstrafikken mellem Danmark, Norge og Sverige.

På dette tidspunkt havde Fladstrand lidt under 200 voksne indbyggere. Ca. 100 år senere har flækken 92 huse, og strækker sig nordligt mod skanseanlægget Nordre Skanse og sydpå mod Sønder Skanse. Fladstrand Fæstning var støttepunkt for den danske flåde under Store Nordiske Krig (1709-1720), hvor der desuden blev anlagt et batteri på øen Deget.

Magnus Stenbock, den svenske feltmarskal og generalguvernør over Skåne, sad fængslet i Fladstrand fra 1714 til sin død i fangenskab 1717. Ludvig von Kahlen, der var en pionér i arbejdet med at opdyrke hedearealer, var kaptajn for militærenheden på Fladstrand fra 1766 til sin død i 1774. Tordenskjold forskansede sig i fæstningen, og lod flere togter udgå herfra, hvilket markeres årligt med Tordenskjolddagene, hvor byen iklæder sig dragter fra dengang, og genskaber tiden med en stor byfest.

Senere under Englandskrigen (1807-1814) blev områdets beliggenhed igen udnyttet. Efter at have mistet den danske flåde til englænderne, var Fladstrand udgangspunkt for små og meget mobile kanonbåde og kaperbåde, der med roere kunne rette hurtige angreb på fjenden, og derefter søge tilflugt bag Hirsholmene og de mange rev. I denne periode begynder man også bygningen af det, der med tiden skulle blive Frederikshavn havn.

Med tiden var Krudttårnet blevet klemt inde af det ekspanderende Frederikshavn Værft og Tørdok, der opstod på arealet. Da værftet stod for at skulle bygge en ny og større dok, besluttede man at flytte tårnet 270 m til dets nuværende placering. Flytningen af det 4.500 tons tunge Krudttårn, der foregik på en stor slidse bygget af massivt egetræ, stod på fra september 1974 til december 1975. I august 1976 genåbnede museet i tårnet.

Omkring tårnet har man anlagt en græsplæne. Den nåede dog ikke at være klar til genåbningen i 1976, men kan man flytte et tårn, lader man sig ikke slå ud af den slags. Der blev sået karse rundt om tårnet, og en flot grøn plæne tog imod de indbudte gæster - deriblandt dronning Margrethe 2.

[redigér] Købstaden Frederikshavn

Toldhuset ved Frederikshavn havn.

I 1805 beslutter den danske stat at anlægge en egentlig havn ved Fladstrand. Den bygges i årene 1810-1812 under navnet Frederikshavn - opkaldt efter Kong Frederik VI. Ved bekendtgørelse den 23. september 1818 får Fladstrand købstadsrettigheder, og byen får navnet Frederikshavn. Nu vokser byen fra at være et lille fiskerleje til en travl havneby med handel, fiskeri og industri.

Blandt de, som ihærdigt arbejdede for en større og bedre havn, var købmand og krigskommissær Frantz Übersax. Købmændene i byen indså tidligt betydningen af en havn og den økonomiske drivkraft, den kunne være, når man tog byens beliggenhed i betragtning.

Hvor bebyggelsen tidligere var delt i to flækker med Fladstrand mod nord og en samling huse omkring det nuværende Svane Apotek ved Fiskertorvet, smelter den i løbet af 1800-tallet sammen til en samlet enhed. Flere af Frederikshavns markante bygninger er fra denne tid, og udgør en del at byggeriet i Danmarksgade og Søndergade. Den nuværende dommergård, hvor retten i dag har til huse, er fra 1856, og blev bygget af købmændene Bjerg og Mørch. Inden den blev til domhus, kaldtes den Brænderigården, idet der blev brændt brændevin i den.

Byen breder sig langs kysten, og i den sidste del af 1800-tallet går udviklingen pludselig meget hurtigt. Der kommer stadig flere byhuse. Havnen udvides, og der skabes plads til skibsbyggeri og andre kommercielle aktiviteter. I 1852 kommer der fast færgeforbindelse til København via Aalborg, og fra 1854 er der faste ruter til Oslo, Nyborg og Kiel. Der etableres fast færgeforbindelse til Göteborg 1881.

Den jyske længdebane kommer til Frederikshavn i 1871 - og i 1890 står jernbanen til Skagen klar. I 1899 er der åbnet jernbane til Sæby, og den er i drift indtil 1962.

Det var især værfterne, motorfabrikken, godstransporten og færgedriften, der lagde det økonomiske grundlag for byens ekspansion. H.V. Buhls Skibsværft - det senere Frederikshavn Værft & Tørdok og DANYARD grundlægges i 1871. Den efterfølges i 1883 af motorfabrikken Brdr. Houmøllers Jernstøberi - det skulle med tiden blive til det nuværende MAN B&W Alpha Diesel. Sammen med byens tre andre træskibsværfter Nic. Olsen, Hjørnet & Jacobsen samt Mortensens skibsbyggeri var de drivkraften i industrialiseringen af Frederikshavn.

Nic. Olsen byggede det første danske skruedrevne fiskefartøj, drevet af en dampmaskine, i 1891. Skibet eksisterer stadig under sit oprindelige navn W. Klitgaard i Frederikshavn, og tilhører en selvejende institution, der bl.a. benytter det som repræsentationsskib og til undervisningsformål.

Kutterne de byggede, gav fiskeriet et mærkbart løft - og det smittede igen af på fiskeimportørerne, der via jernbanen kunne eksportere fisk langt ned i Europa. De store handelsfirmaer som Cloos og Kall begyndte at handle med kul, som gik til de mange handelsskibe, der bunkrede kul ved Frederikshavn, inden sejladsen fortsatte til England og USA.

Bangsbostrand Kirke - indviet 1902.

Frederikshavn oplevede en rivende udvikling i disse år, og fordoblede sin befolkning to gange mellem 1870 og 1916. I den periode byggedes i gennemsnit et beboelseshus om måneden. Nogle var enfamiliehuse, andre større lejlighedsbyggerier i centrum. Mange af de boliger, der blev bygget i den periode, står stadig i byen. De første arbejderkvarterer opstår, og med dem også en række købmandsforretninger, slagtere, bagere og andre småhandlende.

I 1800-tallets anden halvdel er Frederikshavn samlingsstedet for flere af tidens store kulturpersonligheder. På herregården Bangsbo i byens sydlige udkant boede bl.a. H. C. Andersen, Herman Bang, Carl Ewald, Gustav Wied og Betty Nansen i perioder. Herman Bang anlagde en sti i det bakkede landskab omkring Bangsbo. Stien findes stadig. I dag er Bangsbo omdannet til museum.

I 1894 bygger overlæge Jacob Carl Ottosen (1864-1942) Frydenstrand Badesanatorium ved kysten i Frederikshavn. Carl Ottosen havde været i USA og studeret, og der arbejdet hos dr. John Harvey Kellogg ved hans Health Reform Institute. Her lærte han fysioterapi og diætbehandling - og at frisk luft, vand og lys var godt for bl.a. lungesyge fra arbejderkvartererne i storbyerne. Sammen med diæt, massage og gymnastik gav det folk helbredet tilbage. Sanatoriet fungerede indtil 1952, hvorefter det blev ombygget til hotel.

Men tiden var løbet fra den statslige bygning ved stranden med Nordre Skanse som nabo, og i 1975 blev hotellet lukket. Bygningen stod uudnyttet hen, indtil den blev sprængt i 1984. Siden har der været diskuteret meget om, hvad man skal bruge den store grund til.

Et særligt byggeri fra tiden er husene på Håbets Allé. Her gik banearbejdere og postbude i 1905 sammen, og købte et stykke jord, hvor de byggede en række boliger. Husene findes stadig, og står næsten, som da de var nybyggede, og er et godt eksempel på den tidstypiske arkitektur. I samme periode kommer elektriciteten til Frederikshavn.

Gallionsfiguren på Georg Stage

Under 1. Verdenskrig blev der indkvarteret ca. 250 soldater fra det danske infanteri i Frederikshavn. Deres opgave var at bevogte havnen og kystlinien samt overvågning af farvandet ud for Frederikshavn. Denne overvågning blev udført fra et punkt på Pikkerbakken, der stadig er et vigtigt led i det danske forsvar.

I 1934 blev Skoleskibet Georg Stage bygget på Frederikshavn Værft og Tørdok. Skibet sejler stadig som skoleskib.

I den sidste halvdel af 1930'erne oplevede Frederikshavn et gaseventyr. Undergrunden under byen er rig på naturgas, og der var talrige private gasboringer rundt om i haverne. Ved Frydenstrand Badesanatorium var gasforekomsterne så store, at man kunne sælge gas til Frederikshavn kommune, hvor den blev blandet med kulgas og ledt ud til forbrugerne. Der blev også leveret gas til det nyoprettede Alpha Gas, der under hele 2. verdenskrig og årene derefter kunne levere gas til den nordjyske bilpark.

[redigér] Byen under 2. verdenskrig

Kanon på Bangsbo Fort.

Under 2. verdenskrig oplever Frederikshavn igen at blive befæstet - denne gang af tyske tropper, der anlægger forsvarsværn af enorme dimensioner i og omkring byen. Som den største havn i Kattegat- og Skagerrakområdet havde byen afgørende strategisk betydning for den tyske krigsmagt, og Frederikshavn blev den naturlige udskibningshavn for tropper og materiel til krigsførelsen i Norge.

Havnen blev kraftigt udbygget med de installationer der var nødvendige for at servicere de tyske skibe, ligesom der blev anlagt stillinger til nærforsvar. Rundt om Frederikshavn blev der opstillet luftværnsbatterier og kystbatteri til forsvar af havn, red og farvand. Der blev anlagt en lufthavn til fly, der kunne understøtte besættelsesmagtens aktiviteter i området, og samtidig være en satellitflyveplads til de vigtige flyvepladser ved Aalborg.

Frederikshavn blev også en del af tyskernes Atlantvold, der startede i byen og gik nordpå rundt om Grenen ved Skagen og videre ned langs den jyske vestkyst. På havnen og rundt om i byen blev der opført et utal af betonanlæg, pansergrave, pigtråd- og minespærringer. Tyskerne havde givet området status af forsvarsområde, Verteidigungsbereich. Der var kun fire områder med en sådan status i Danmark under besættelsen. De tre andre var Hanstholm, Esbjerg og Aalborg.

Den tyske feltmarskal Erwin Rommel besøgte Frederikshavn og tilbragte to dage i byen i december 1943, for at inspicere anlæggene og komme med forslag til forbedringer og udbygninger.

På nær en enkelt blev alle byens skoler overtaget af tyskerne, og benyttet til indkvartering af soldater. Der blev bygget store gennemgangslejre til de soldater, som var på vej til og fra kamp i Norge. Der blev anlagt våbendepoter, lyskasterbatterier, vognpark, marinelazaret og krigskirkegård, og på øerne Hirsholm og Deget blev der opført luftværnsstillinger.

En status efter krigen viste at der var opført mere end 350 befæstningsanlæg i beton. Læg dertil de utallige barakker, bygninger, jordstillinger, betonmure, pansergrave, mine- og pigtrådsspærringer. I årene efter befrielsen gav det anledning til et gevaldigt oprydningsarbejde i Frederikshavn.

Af de mere end 350 anlæg der blev bygget, findes ca. 250 stadig i terrænet omkring byen. På det tidligere Batteri Nord ved Rønnerne er der en ildlederbunker og en luftværnsbunker med offentlig adgang. Ved Pikkerbakken, hvor tyskerne opførte det største samlede anlæg ved Frederikshavn, kan man besøge to af kystbatteriets skytsbunkere med de to næsten intakte 15 cm kanoner fra artilleriskibet Niels Juel, som tyskerne lagde beslag på den 29. august 1943.

En del af anlæggene ved Pikkerbakken og ved havnen blev opretholdt efter krigen, og kom til at indgå i Flådestation Frederikshavn, der er en af Nordeuropas største NATO-havne. Flådestationen stod færdig til brug i 1962, og er i dag hjemsted for Statens Isbrydere, Skoleskibet Danmark og Kongeskibet Dannebrog. Der er ca. 1.800 arbejdspladser på flådestationen i 2006.

[redigér] Frederikshavns nyere historie

Frederikhavns logo

Efter krigen fortsatte byen at vokse i størrelse. Det ene nye kvarter efter det blev bygget, og Frederikshavn bredte dig nu også længere mod vest. Fiskeriet og værfterne gjorde, at byen var i økonomisk vækst, men i 1980'erne ramte krisen i værftsindustrien og nedgangen i fiskeriet Frederikshavn. Byen oplevede virksomhedslukninger og arbejdsløshed. Med bortfaldelsen af det toldfrie salg på færgerne til Norge og Sverige blev også handelen og turismen ramt.

I havnen forsvandt kutterne, efterhånden som de fik ophugningsstøtte. Byens største arbejdsplads, Danyard, lukkede sidst i 1990'erne, hvilket betød, at flere tusinde mistede arbejdet. Underleverandører og den tilknyttede beskæftigelse forsvandt. Man opdagede at den gås, der så længe havde lagt guldæg i byen, ikke længere var der, og at der var tid til nytænkning og forandring.

Man valgte derfor i Frederikshavn at satse på investeringer i byggerier og andre erhvervsrettede aktiviteter, der kunne sikre byens fremtid. Man har valgt at sikre tre kerneområder, som anses for vigtige for byens udvikling - det er erhverv, turisme og bosætning.

Store dele af bymidten er i dag omdannet til gågade med torve med udeservering og mange specialforretninger. Den tunge industri er forsvundet, men byen har i stedet tiltrukket virksomheder indenfor teknologi, kommunikation og service. Med Sygehus Vendsyssel har man regionens største hospital. Der er gode uddannelsesmuligheder med gymnasium, handelsskole, søfarts- og militæruddannelser.

I dag er der fornyet aktivitet på det store værftsområde. Mange mindre og mellemstore firmaer har lejet sig ind på området. Det 173 ha store havneområde huser ca. 80 virksomheder med i alt 1800 arbejdspladser inden for rederier, værfter, maritim service og udvikling, spedition, fiskeeksport med m.v.

Med kommunalreformen i 2006 står Frederikshavn foran nye udfordringer. Frederikshavn Kommune vil fremover også omfatte Skagen Kommune og Sæby Kommune. I hele Frederikshavn Kommune er der ca. 35.000 indbyggere i dag. Med den nye storkommune vil der være mere end 60.000 indbyggere.

I daglig tale er den nye storkommune med vanligt vendsysselsk glimt i øjet allerede døbt Gaza-striben.

[redigér] Borgmestre i Frederikshavn siden 1870

Frederikshavn har haft 17 borgmestre siden 1870. Enkelte har som bykonger siddet i mange år, mens andre kun har fået en enkelt mandatperiode. Listen over borgmestre i Frederikshavn og deres tiltrædelsesår ser sådan ud:

1998: Erik Sørensen (A), skattechef
1994: Jens Christian Larsen (V), skoleinspektør
1986: Ove Christensen (A), politiassistent
1970: Villy Christensen (A), skoledirektør
1965: Christian Pedersen (A), tømrer
1960: Harald Jensen (A), biografdirektør
1954: Lars Christian Fisker (A), overlærer
1950: Westy Beckett (C), dommerfuldmægtig
1937: Lars Christian Fisker (A), overlærer
1936: Harald Victor Alster (C), landsretssagfører
1933: Frithjof Houmøller (C), ingeniør
1920: Johan Gustav Hassing (C), malermester
1919: Christen Elius Andersen (C), sparekassedirektør
1913: P. E. Hosøe (kgl. udnævnt)
1900: C. A. Ramsig (kgl. udnævnt)
1882: Niels Tvede (kgl. udnævnt), by- og herredsfoged
1870: F. E. E. Erichsen (kgl. udnænt), byfoged

[redigér] Havne i Frederikshavn

I Frederikshavn finder man følgende havne ordnet efter placering fra nord til syd:

Rønnerhavn - lystbåde-, jolle- og fritidsfiskerihavn
Nordre Skanse Havn - jolle- og bådehavn
Frederikshavn Havn - erhvervs- og trafikhavn
Flådestation Frederikshavn - Nordeuropas største NATO-havn
Søsportshavn - lystbåde-, jolle- og husbådehavn
Neppens Havn - jolle- og bådehavn

Det har i flere generationer været en tradition for mange at have sin egen jolle eller båd i Frederikshavn, og der er en helt speciel stemning i de små jollehavne, hvor der er aktivitet hele året med pasning af båd og garn samt besøgende sejlere fra hele Skandinavien.

[redigér] Skole og uddannelse

Frederikshavn kommune er inddelt i 11 skoledistrikter med tilhørende skoler. I Frederikshavn by finder man følgende folkeskoler:

Abildgårdskolen
Bangsbostrand skole
Fladstrand skole
Hånbækskolen
Munkebakkeskolen
Ørnevejens skole

Frederikshavn har desuden:

Den Kommunale Ungdomsskole
Frederikshavn kommunale Musikskole
Heldagsskolen - modtager elever fra hele kommunen
Nordjyllands Husholdningsskole
Privatskolen i Frederikshavn

Der er mulighed for fortsat videreuddannelse efter folkeskolen ved:

Alexandra-Skolen - skole for skrædderi og konfektion
EUC Nord
Frederikshavn Gymnasium og HF kursus
Frederikshavn Handelsskole
Frederikshavn Produktionsskole
MARTEC - Maskinmesterskole, søfartsskole og skoleskib
Nordjyllands Sports College
Nordjysk Brand- og Redningsskole
Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole
Søværnets Teknikskoles Havarikursus
VUC Frederikshavn

[redigér] Erhverv og handel

Nye tider - nyt bylogo.

Frederikshavn har gennem årene ændret sin erhvervsprofil, og er gået fra at være et traditionelt fiskersamfund til et højteknologisk kommunikationssamfund med videnstunge fremstillingsvirksomheder, der stiller krav til en veluddannet og specialiseret arbejdskraft.

Byens største arbejdspladser er:

Frederikshavn Kommune
Flådestation Frederikshavn

Skoleskibet Danmark

Kongeskibet Dannebrog

Statens Isbrydere

MAN B&W Alpha Diesel
Martin

Frederikshavns image som turistby er blevet styrket, og turismen er blevet en betydelig indtægtskilde for byen. Byen har derfor gode og varierede indkøbsmuligheder med flere supermarkeder og varehuse.

[redigér] Transport og kommunikation

Frederikshavn er centralt beliggende i forhold til transport og kommunikation.

Med færgeforbindelse til Norge og Sverige flere gange dagligt, omtales Göteborg spøgefuldt som Frederikshavns østlige opland. Frederikshavn er centralt placeret med hensyn til trafikforbindelser. Der er en times bilkørsel til den internationale lufthavn ved Nørresundby. Med tog er der mod nord daglige afgange til Skagen og mod syd kører man på den jyske længdebane mod Aalborg, Århus og København. Med hurtigfærgerne er man kun to timers rejse fra Göteborg - Sveriges næststørste by med en halv million indbyggere.

Lokalområdet er dækket ind af et rutebilnet, som forbinder Frederikshavn med de omkringliggende bysamfund. I Frederikshavn er bydelene samlet af bybusnettet.

Color Line - færgeforbindelse med daglige afgange mod Larvik
DSB - timeafgange med tog mod Ålborg, Århus og København
Færgeselskabet Læsø I/S - færgeforbindelse med daglige afgange til Læsø
Nordjyllands Trafikselskab - står for koordineringen af busdriften i regionen
Sindal lufthavn - indenrigs lufthavn 15 km vest for Frederikshavn
Skagensbanen - flere daglige afgange med tog mod Skagen
Stena Line - færgeforbindelse med flere daglige afgange til Göteborg og Oslo
Aalborg lufthavn - international lufthavn i Nørresundby

Europavej E45 udgår fra Frederikshavn, og med den er der direkte motorvejsforbindelse til hele Europa.

[redigér] Kultur og fritid

Byens centrum bærer præg af, at Frederikshavn som Porten til Skandinavien årligt besøges af anslået fem millioner mennesker. Turisme er blevet en vigtig indtægtskilde for byen, så butiksfladen præges af specialforretninger side om side med de landsdækkende forretningskæder. I gaderne omkring gågaden finder man både danske og etniske spisesteder. Det Musiske Hus på Rådhuspladsen har været rammen om mange kulturbegivenheder siden det blev åbnet.

Under sloganet "Fra værftsby til værtsby" havde Frederikshavn i 2006 bl.a. besøg af den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton, der talte for et fuldsat Arena Nord. Senere på året optrådte den canadiske sanger Bryan Adams samme sted.

Frederikshavn er årligt vært for flere events, friluftskoncerter og idrætsarrangementer.

[redigér] Arrangementer og begivenheder

Blomsterfestivalen - stor messe og udstilling i Bangsbostrand Botanisk Have
Dana Cup - international fodboldturnering for unge
Havnefesten - årlig fest på havnen for byen med markedsboder, dans og servering
Knivtræf - nordisk træf for knivsmede med åbne knivsmedier og demonstration
Koncert på Knivholt - traditionsrig årlig koncert med deltagelse af bl.a. Lars Lilholt Band
Lysfestivalen - årlig festival, hvor udvalgte bygninger i byen illumineres
Open by night - byfest arrangeret af den lokale handelsstandsforening
Rockparty - 2 dages rockfestival ved Knivholt
Rødspætte Cup - skandinavisk håndboldturnering for unge
Tordenskjolddagene - historisk byfest og show, der hylder Tordenskjold

[redigér] Musik, bio og teater

Det Musiske Hus - byens koncert- og kulturhus
Frederikshavn Amatørscene - amatørteaterscenen i Frederikshavn
Musikforeningen Maigaarden - kommunal forening for rytmisk musik
Palads 1-2-3 - byens biograf med tre sale

Som havneby finder man et bredt udvalg af restauranter og beværtninger i Frederikshavn, ligesom der findes spillesteder med levende musik. De landskendte Sussi og Leo har fast base i byen. Hele året kan man opleve gademusikanter på byens strøg i centrum.

[redigér] Kirker og trossamfund

Frederikshavn kirke blev bygget 1890-1892.

Som gammel fiskerby har religion altid været en naturlig del af hverdagen i Frederikshavn. Blandt Frederikshavn kommunes ældste eksisterende bygninger finder man derfor kirkerne. Der findes 5 middelalderkirker opført i tidsrummet 1150-1250: Skærum kirke anses for at være den ældste, mens Flade kirke, Gærum kirke, Åsted kirke og Elling kirke er bygget i tiden efter 1200.

Hirsholmenes kirke opførtes omkring 1640 på foranledning af Bangsbos daværende ejer Otto Skeel. Indtil da havde Hirsholmene hørt under Elling Sogn, men utilfredshed med præsten gjorde, at der blev bygget en kirke på Hirsholmene, der samtidigt fik sit eget sogn.

Fladstrand kirke blev opført 1688-1690 af mursten og bindingsværk, som senere er blevet erstattet af fuld mur. Der findes epitafier i kirken og indmurede ligsten og mindetavler. Kirkegården omfatter en større krigskirkegård med flygtningegrave samt engelske og tyske krigsgrave fra 2. verdenskrig.

Frederikshavn Kirke er bygget i 1890-1892 i romansk stil med domkirken i Aachen som forbillede, og står med sin skarpe profil som et af byens vartegn. Kirken er bygget i sandsten, og har en altertavle af skagensmaleren Michael Ancher. Der er en døbefont udhugget i ét stykke hvidt marmor og en prædikestol af udskåret eg. Kirken rummer næsten 1100 siddende besøgende. Klokkespillet består af 24 klokker.

Men der er flere kirker i byen og omegnen.

Abildgård Kirke, 1970
Bangsbostrand Kirke, 1902
Baptistkirken
Flade Kirke, 1200-tallet
Fladstrand Kirke, 1690
Frederikshavn Kirke, 1892
Frederikshavn kirkecenter - Pinsekirken
Helligåndskirken - Den romersk-katolske kirke
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige - Mormonkirken
Metodistkirken

[redigér] Rekreative områder

Frederikshavn ligger i et meget varieret og særdeles smukt landskab med kyst og strand, bakker og smeltevandskløfter samt skov og eng. Der er således gode muligheder for naturoplevelser i området:

Bangsbo Dyrepark - Indhegnet skov og eng med naturlegeplads og fritgående dådyr, krondyr og sikahjorte
Cloostårnet - Et 60 m højt udsigtstårn med udsigt over det meste af Vendsyssel
Fiskerklyngen - Frederikshavns ældste bebyggelse med brostensbelagte gader og tidstypiske fiskerhuse fra sent 1700-tal til tidligt 1900-tal med gule mure, stokroser og røde tage
Hirsholmene - Danmarks nordligste øgruppe kan nås med postbåden
Jernalderkældrene - Syv stenbyggede kælderanlæg til opbevaring fra slutningen af den keltiske jernalder
Jættestuen Blakshøj - Oldtidsminde fra 4. årtusinde f.Kr. 10 km sydvest for Frederikshavn
Katsig Bakker - Kuperet lyng- og skovområde ca. 15 km vest for Frederikshavn
Kennedyparken - Flot, rolig og velanlagt park med en lille sø bag gymnasiet
Kigud - 121 m høj bakke ved Gærum med en kæmpehøj på toppen
Læsø - Den største ø i Kattegat kendt for sin sydesalt og huse med tage af tang
Nordstrand - Bynær strand med bådehavn og restaurant
Pikkerbakken - En 3 km lang og 71 meter høj kystskrænt syd for byen med det 60 meter høje Cloostårnet
Plantagen - Bypark med scene, fuglevolierer, sø og legeplads beliggende med Fladstrand Kirke som nabo
Vandværksskoven - Skovområde og arboret med bl.a. omkring 100 forskellige træsorter, der normalt ikke er tilpasset det nordiske klima
Rønnerne - strand nord for byen der hver sommer omdannes til palmestrand efter italiensk forbillede
Øksnebjerg - 95 m højt punkt i et kuperet tærren
Åsted ådal - Fredet område på 136 ha med et rigt dyre- og fugleliv

[redigér] Herregårde ved Frederikshavn

Efter danske forhold findes der usædvanlig mange herregårde på egnen. Som en af de få kommuner i Danmark findes der hele syv herregårde i og omkring Frederikshavn:

Bangsbo herregård, Flade Sogn - nævnes første gang i 1367 som væbnergård under Børglum kloster
Eget herregård, Skærum Sogn - nævnes første gang i 1479 som tilhørende slægten Ornig
Ellinggård, Elling Sogn - nævnes første gang i 1440 som væbnergård til slægten Gyldenstierne
Gærumgård herregård, Gærum Sogn - nævnes første gang i 1350 som væbnergård under slægten Basse
Knivholt herregård, Flade Sogn - oprettet som hovedgård i 1419, indtil da var gården en fæstegård
Lerbærk herregård, Elling Sogn - oprettet som hovedgård i 1466 til slægten Gyldenstierne
Bannerslund herregård, Elling Sogn - oprettet som herregård i 1672 som følge af arvedeling på Ellinggård

Desuden har følgende gårde været herregårde i perioder:

Skjortholt i Åsted Sogn
Sludstrup i Skærum Sogn
Kragskov i Elling Sogn

[redigér] Sport og idræt

Frederikshavn har et aktivt sports og idrætsliv med ishockey, kvindehåndbold og floorball som hovedattraktionerne. Tidligere har byen også gjort sig gældende indenfor brydning, bueskydning og fodbold. Frederikshavn råder over gode sportsfaciliteter med fodboldstadion, ishockeyhal, golfbane og Arena Nord - den store multiarena fra 2003.

Fodslaw Frederikshavn - motionsvandre-klub.
Frederikshavn Atletik Klub af 1966, (FAK 66) - motions- og atletikklub.
Frederikshavn Bulldogs Floorball klub - et af Danmarks stærkeste hold.
Frederikshavn Firmaklubber
Frederikshavn Forenede Idrætsklubber, (FFI) - omfatter håndbold, fodbold, brydning, gymnastik og svømning.
Frederikshavn Gymnastikforening af 1990, (FG '90).
Frederikshavn Golfklub, (FGK)
Frederikshavn Ishockey Klub, (FIK) - hjemsted for Frederikshavn White Hawks.
Frederikshavn Rideklub
Frederikshavn Skøjteklub
Frederikshavn Svømmehal - kommunal svømmehal med offentlig adgang.
Golfklubben Hvide Klit - golfklub med 18-hullers bane ved Ålbæk.
Put and take - mulighed for lystfiskeri.

Da Danmark var vært for EM i fodbold for kvinder 1991, blev den ene af semifinalerne spillet i Frederikshavn.

Frederikshavn er en traditionsrig by inden for brevduesporten, og har således hele tre foreninger, der deltager i flyvninger fra ind- og udland. Blandt de mest kendte i sporten bør nævnes den legendariske Emil Pilgård, der i sin levetid tilhørte den ypperste elite i Danmark.

[redigér] Foreninger og organisationer

Havnen og havet har altid været livsnerven i Frederikshavn, og der findes i byen foreninger, der arbejder på at samle og videreformidle dens historie:

Værftshistorisk Selskab Frederikshavn - forening, der arbejder for at fastholde og formidle byens værftshistorie.
- Gnisten - en lodsbåd som er under restaurering af Værftshistorisk Selskab Frederikshavn
Maritim Historisk Forening - forening, der arbejder med byens maritime historie.
Slægts- og Lokalhistorisk Forening, Frederikshavn - forening som primært arbejder med lokalhistorie.

[redigér] Museer og udstillinger

Frederikshavn har mange kulturelle og historiske institutioner, der på forskellig vis fortæller byens historie, og beskriver den kultur, der er speciel for byen:

Bangsbo Fort med Bunkermuseet og Niels Juels Kanoner - Et fæstningsanlæg, der blev bygget af den tyske besættelsesmagt, og indeholder 69 forskellige typer bunkere og 4 kanoner fra artilleriskibet Niels Juel
Bangsbo Museum - Museet rummer bl.a. vikingeskibet fra Ellingå og Det Jyske Modstandsmuseum, en permanent udstilling om 2. verdenskrig
Frederikshavn Kirke - Sandstenskirke i romansk stil med altertavle af Michael Ancher
Frederikshavn Kunstmuseum - Et specialmuseum for kunst på papir, der bl.a. rummer 250.000 grafiske arbejder, og er Nordens eneste museum for ekslibriskunst
Herregården Knivholt - Gården viser en klædedragtudstilling
Krudttårnsmuseet - Martellotårn bygget 1686-1690 i 3 stokværk. Museet viser Fladstrands og havnens historie

[redigér] Offentlige skulpturer

Frederikshavn er rigt udsmykket af både lokale og nationale kunstnere og skulptører, og som en del af arkitekturen finder man mange spændende udsmykninger i husenes facader i gaderne omkring centrum. Flere af byens bygninger er illumineret, så de om aftenen og natten fremstår som monumentale kunstværker. Byens centrum, Fisketorvet, er et eksempel på, hvordan tradition og fornyelse har skabt et torv, der skifter karakter med døgnets rytme.

Rundt om i byen og omegnen findes flere skulpturer og stenhuggerarbejder, bl.a.:

Bolten - skulptur i Danmarksgade udført i 1986 af Per Neble (f. 1937)
Boolsens Stenhave - Have ved Bangsbo Museum, der rummer ca. et tusinde menneskeforarbejdede sten fra det 3. årtusinde f.Kr. til midten af 1900-tallet
Brysterne - Fem kuppelformede brostensskulpturer med springende vand beliggende ved Rådhusstræde
Fiskerne - En stenskulptur ved Langerak på havnen af Hans W. Larsen (1886 - 1984)
Frihedsmonumentet - Granitrelief af Sven Bovin (1915 - 2000) ved Frederikshavn Kirke.
Lodstorvet - Skabt af Flemming Johansen, med udsmykning der henter sin inspiration i det maritime miljø
Løvebrønden - Brønd ved Bangsbo Museum med statue lavet af Thorvald Bindesbøll
Mindesmærket for isbådsulykken ved Frederikshavn 26. februar 1956 - rejst ved Frederikshavn Kirke til minde om fire marinere, der døde under redningsaktionen af fire drenge, der var gået ud på isen.
Sparegris - Granitstenskulptur i Søndergade der lavet af den lokale kunstner Sven Bovin
Steler - 22 skulpturer, steler, af Poul Erland (f. 1937), placeret parvist i gågaden
Stenaldermand opfinder hjulet - Granitmonument i Tordenskjoldsgade fra 1981 af Sven Bovin
Stenbiderfontænen - Fontæne med springvand på Nytorv lavet af Sven Bovin
Stjernefuglen - skulptur ved Nørregade lavet 1978 af den lokale kunstner Erik Skjoldborg (1940-1997)
Tordenskjold - En statue fra 1990 af Poul Erland på Fisketorvet der viser Tordenskjold
Tubablæseren – Bronzestatue ved Rådhus Stræde af Arne Ranslet (f. 1931)
Vinden - Skulptur i Rimmensgade lavet af Freddy Fræk (f. 1935)

Der findes i byen også et antal gallerier og kunsthåndværkere f.eks.:

Dot Keramik - Åbent arbejdende kunsthåndværkerværksted hvor der fremstilles keramik og blomsterdekorationer
Galleri Marta - Et galleri med udstilling af stentøjskeramik af Marta Nørgaard Jørgensen
Galleri 7 - Galleri med malerier, akvareller, keramik og glaskunst
Glasværkstedet Birgit Van - Arbejdende værksted med galleri og butik,
Malurt - café og galleri med skulpturer af Erik Skjoldborg (1940-1997)
Ramme Galleriet - Galleri med ny og gammel kunst bl.a. et udvalg af COBRA-kunst
Rikke Pape - Åbent arbejdende værksted med kunsthåndværk og brugskunst

[redigér] Venskabsbyer

Borlänge, Sverige
Bremerhaven, Tyskland
Frederikshåb, Grønland
Larvik, Norge
North Tyneside, England
Riga, Letland
Rovaniemi, Finland
Vestmannaeyjar, Island

[redigér] Kendte frederikshavnere

Claus Borre - sportsjournalist
Karl Bovin- kunstner tilknyttet Cornergruppen
Sven Bovin - stenhugger, kaldet stenens mester
Frederik Bramming - tegner og ophavsmand til begrebet kravlenisser
Agnete Brittasius - kunstner som i det væsentlige beskæftiger sig med skulpturelle arbejder.
Mogens Damm - tidl. politiker
Jens Gaardbo - journalist og nyhedsredaktør
Bent Haller - forfatter
Arne Jacobsen - bueskytte
Susanne Grandt Jakobsen - forfatter
Jens Christian Larsen - det lokale folketingsmedlem for Venstre
Lotte Kiærskou - håndboldspiller
Erik Mortensen (1926-1998) - designer af haute couture
Connie Nielsen - skuespiller
Elsebeth Gerner Nielsen - folketingsmedlem og tidligere kulturminister
Harald Nielsen - fodboldspiller
Allan Olsen - sanger og sangskriver
FS Orlon - guitarist og sanger
Lene Siel - sangerinde
Tina Siel - sangerinde
Ronnie Strøm - guitarist og sanger

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne link og kildehenvisninger

Hentet fra "http://da.wikipedia.org../../../f/r/e/Frederikshavn.html"

Kategorier: Jyske byer | Havnebyer | Købstæder

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.