Magnus Stenbock
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Magnus Stenbock (1665-1717). Svensk generalguvernør over Skåne. Blev ved det danske indfald i Skåne i november 1709 tvunget til sammen med den svenske hær at flygte til Småland. Fra den svenske lejr i Växjö brød han i 1710 ind i Skåne og besejrede den danske hær i slaget ved Helsingborg.
Som tak for sejren ved Helsingborg blev han af det svenske rigsråd udnævnt til feltmarskal, en udnævnelse som dog Karl XII nægtede at godkende. I stedet lod kongen ham tage plads i rigsrådet. Først da han besejrede den danske armé i slaget ved Gadebusch i 1712, udnævnte kongen Stenbock til feltmarskal. I 1713 blev han indesluttet sammen med det svenske ekspeditionskorps i Tønning i Sønderjylland og måtte kapitulere den 5. maj. Stenbock blev taget til fange og i 1714 sat i fængsel på Frederikshavns kastel. Dér fik han en meget streng behandling og døde i fangenskab i 1717.
[redigér] Personkult og statue
En stor rytterstatue er rejst over Magnus Stenbock i Helsingborg. Oprindelig stod statuen midt i paradegaden foran rådhuset og Store Torv, fordi det svenske militær (Helsingborg var en vigtig militærby med et husarregiment og armefordelingsstabe) ville have en paradeplads. I lang tid blev store manifestationer holdt hvert år ved statuen, hvor skoleungdommen på årsdagen for Stenbocks sejr ("Stenbocksdagen" den 28. februar) marcherede ned til slagmarken og siden til statuen for på en stor scene, som var opstillet ved monumentet, at synge svensknationalistiske sange, samtidig med at husarerne holdt militærparader. Oprindelig havde kunstprofessor John Börjesson i Stockholm, som skabte statuen, tænkt sig, at Stenbock skulle true Danmark og søsterbyen Helsingør med dragen sabel, men det blev trods alt for meget for de svensksværmende militære og helsingborgere, som havde samlet penge ind til statuen. Netop fordi placeringen midt i paradegaden var ideel til militærparader, men ikke for sporvogne og biler, blev man i 1950'erne nødt til at flytte statuen, men valgte at placere den kun nogle få meter fra dens oprindelige opstillingsplads, så at den stadig dominerer bybilledet og peger udfordrende mod Helsingør.
[redigér] Omstridt symbol
I senere tid har der været debat om det rimelige i at have en statue på fremtrædende plads af en svensk feltherre, som hadede skåningerne og helst ville jævne Helsingborg med jorden som en dansk modstandsrede. Men byens eneste opinionsdannende organ, Helsingborgs Dagblad, har i sine lederartikler (bl.a. 8. januar 2004) taget statuen i forsvar med den motivering, at Stenbocks æresminde giver en udmærket historielektion. På trods af at alle i Helsingborg er vokset op med, at Stenbock var en helt, endte erobreren kun på en 4. plads i avisens afstemning om "Årtusindets helsingborgenser".
I Helsingborg er også et stort antal foreninger og firmaer, et indkøbscenter, en skole, en kirke og til og med et tog opkaldt efter Stenbock.
I 1992 blev det også besluttet, at en af færgerne mellem Helsingør og Helsingborg skulle hedde Magnus Stenbock, men efter protester blev beslutningen ændret til, at færgen skulle hedde Aurora efter morgensolens gudinde. Siden viste det sig, at der allerede fandtes en båd med det navn, og derfor blev det i stedet for "Aurora af Helsingborg". Skibsværftet i Norge, som byggede færgen, fik nye instruktioner, men eftersom navnene slibes ind i metallet, blev det ikke en helt let sag.
Den 28. februar 2004 arrangerede det nationalistiske parti Nationaldemokraterna et fakkeltog med 150 deltagere og holdt storsvenske taler ved statuen for at hædre mindet af Stenbock.
