Giuseppe Verdi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Giuseppe Verdi, italiensk komponist. Født 9. eller 10. oktober 1813 i Roncole og døde 27. januar 1901 i Milano.
Efter en del svære år, hvor Verdi bl.a. ikke blev optaget på konservatoriet i Milano, fandt han librettoen til operaen Nabucco, der blev hans gennembrud i 1842. I de næste fem år blev Verdi mere og mere berømt, først i Italien og Europa og senere også i USA.
I perioden 1844-1850 skrev Verdi flere og flere operaer, heriblandt: Ernani, Macbeth, Luisa Miller og otte andre. Operaerne blev gradvis mere og mere fyldige, og orkestret fik efterhånden en større og kraftigere rolle. Hans inspiration kom først og fremmest fra store operakomponister som Rossini, Mercadante og Donizetti. For Verdi var det vigtigt at der også var en historie bag en opera, og han var meget omhyggelig med at gennemarbejde sine librettoer. Fra slutningen af denne periode stammer de største og mest populære Verdi-operaer, først og fremmest Rigoletto, der blev opført i Venezia. Senere og lige så populær var Trubaduren (Il trovatore) opsat i Rom i 1853. Allerede seks uger senere blev La Traviata opført. Den fik ikke umiddelbart nogen god modtagelse, men efter en nyopsætning året efter blev også den en succes.
I 1870 påbegyndte Verdi værket Aida, der i slutningen af 1871 blev uropført i operahuset i Cairo, i forbindelse med åbningen af Suez-kanalen. Herefter trak Verdi sig tilbage fra operaskrivningen; hans værker efter 1873 omfattede bl.a. en strygekvartet og et rekviem over digteren Manzoni.
Dog blev Verdi i 1879 opfordret til at skrive endnu en opera, Othello. Verdi brugte dog meget af sin tid på at revidere sine tidligere operaer, og Otello blev først færdig i 1886. Denne, der må siges at være hans mest kraftfulde og tragiske værk, uropførtes i Milano i 1887. Verdis sidste opera blev endnu en Shakespeare-historie, Falstaff, fra 1893.
Maskeballet (Rom 1859): Handlingen foregår i Stockholm og drejer sig om en historisk begivenhed: mordet på den svenske kong Gustav 3. Men da censuren i mange lande gjorde indsigelse mod et kongemord på scenen, ændredes person- og stednavne: kong Gustav blev til Riccardo, guvernør i Boston; zigeunersken Mor Britta blev til mulatinden Ulrica, osv.
Sine sidste år tilbragte Verdi som en rig og respekteret mand i Milano. Ved hans død i 1901 mindedes han i Milanos gader af mere end 28.000 mennesker.
[redigér] Værker af Giuseppe Verdi
- Operaer
- Oberto, conte di San Bonifacio (1839)
- Un giorno di regno ossia il finto Stanislao (1840)
- Nabucco (1842)
- I Lombardi alla prima crociata (1843)
- Ernani (1844)
- I due Foscari (1844)
- Giovanna d'Arco (1845)
- Alzira (1845)
- Attila (1846)
- Macbeth (1847)
- I masnadieri (1847)
- Jérusalem, fransk version af I Lombardi alla prima crociata (1847)
- Il corsaro (1848)
- La battaglia di Legnano (1849)
- Luisa Miller (1849)
- Stiffelio (1850)
- Rigoletto (1851)
- Trubaduren (Il Trovatore) (1853)
- La traviata (1853)
- Siciliansk vesper (Les vêpres siciliennes) (1855)
- Giovanna de Guzman, revision af Siciliansk vesper (1855)
- Simone Boccanegra (1857, revideret i 1881)
- Aroldo, revision af Stiffelio (1857)
- Maskeballet (Un ballo in maschera) (1859)
- Skæbnens magt (La forza del destino) (1862)
- Don Carlos (1867)
- Aida (1871)
- Don Carlos, revideret 1872
- Maskeballet, revideret (1883)
- Don Carlos, anden revision (1884)
- Don Carlos, tredje revision (1886)
- Othello (1887)
- Falstaff (1893).
- Sange
- Sei Romanze (1838)
- Non t'accostar all'urna (Jacopo Vittorelli)
- More, Elisa, lo stanco poeta (Tommaso Bianchi)
- In solitaria stanza (Jacopo Vittorelli)
- Nell'orror di note oscura (Carlo Angiolini)
- Perduta ho la pace (oversat fra tysk af Luigi Balestra)
- Deh, pietoso, o addolorata (oversat fra tysk af Luigi Balestra)
- L'esule (1839) (Temistocle Solera)
- La seduzione (1839) (Luigi Balestra)
- Guarda che bianca luna: notturno (1839) (Jacopo Vittorelli)
- Album di Sei Romanze (1845)
- Il tramonto (Andrea Maffei)
- La zingara (S. Manfredo Maggioni)
- Ad una stella (Maffei)
- Lo Spazzacamino (Felice Romani)
- Il Mistero (Felice Romani)
- Brindisi (Maffei)
- Il poveretto (1847) (Maggioni)
- L'Abandonée (1849) (Escudier?)
- Stornello (1869)
- Pietà Signor (1894) (Verdi og Boito)
- Sei Romanze (1838)
- Religiøs musik
- Requiem (1874)
- Messa per Rossini (1869, førsteopført posthumut 1988)
- Pater Noster (1873)
- Ave Maria (1880)
- Quattro Pezzi Sacri (1898)
- Ave Maria
- Stabat Mater
- Laudi alla Vergine Maria
- Te Deum
- Andre værker
- Suona la tromba (1848) (Giuseppe Mameli)
- Inno delle Nazioni (1862, London) (Boito)
- Strygerkvartet i e-mol (1873)