Regnskov
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned.
Regnskoven producerer aerosoler og påvirker skydannelse, tågedannelse og nedbøren væsentligt - og dermed klimaet.
[redigér] Tempereret regnskov
I de tempererede og subtropiske egne vil regnskove ofte findes dér, hvor vanddamp fra havet presses op over kystnære bjerge.
I disse skove er temperaturen og iltindholdet i jorden for lavt til, at nedbryderne kan nå at omsætte al den førne, som skabes på et år. Derfor vil der opstå morbund og ophobning af humus i jorden. Det fører så i anden omgang til, at pH falder, og jorden bliver syreholdig. På den måde sætter klimaet både direkte (via nedbøren) og indirekte (via jordbundsforholdene) vilkårene for plantevækst.
[redigér] Eksempler på tempererede regnskove
- Nåleskovene på Coast Range vest for Seattle i det nordvestlige USA og vestlige Canada.
- De blandede skove langs kysten af det sydlige Chile.
- Tågeskovene på Altiplano i Colombia.
- Skovene ved vestkysten af Sydøen på New Zealand.
- Rhododendron skovene på Himalayas sydside.
[redigér] Tropisk regnskov
I de tropiske områder er baggrunden for regnskovene en anden: På grund af et kraftigt termisk lavtryk suges den fugtige luft hurtigt til vejrs. Når den fugtige luft er kommet et stykke op, afkøles den og den overskydende fugt falder som regn. Denne cyklus gennemløbes på et døgn, og er mange steder så regelmæssig, at regnen falder på samme tid af døgnet i månedsvis.
På grund af den høje temperatur og luftfugtighed, rådner døde dyr og planter meget hurtigt, og næringen herfra optages hurtigt af træerne. Selve jorden er derfor fattig på næringsstoffer. Dette ses tydeligt de steder, hvor man forsøger at udnytte regnskovsjord til landbrug. Jorden kan kun bruges i få sæsoner inden den er udpint.
[redigér] Eksempler på tropiske regnskove
- Amazonregnskoven i Brasilien
- Regnskovene i Indonesien
- Regnskove i Den Demokratiske Republik Congo
[redigér] Regnskovene som biotop
En regnskov er meget tæt, og der kommer ikke meget sollys til skovbunden. Derfor er de fleste dyr flyttet op i træerne, og selv planter er flyttet op. Forskellige planter, de såkaldte epifyter, samt nogle snyltere gror på træerne. Mange ædle træsorter gror i regnskoven.
[redigér] Se også
[redigér] Kilder/referencer
- 2004-02-26, Sciencedaily: Astonishing Discovery Over The Amazonian Rain Forest Citat: "...natural aerosols from the Amazonian rain forest...These aerosol particles give rise to the formation of haze and reduce the visibility in forested areas. They have an effect on cloud formation and influence rainfall and climate..."