Te
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Te er en opkvikkende, varm drik, et udtræk (med varmt vand) af tebuskens blade. Te indeholder koffein og theophyllin. Koffeinen i te kaldtes tidligere tein.
Te fra tebuskens blade bruges til fremstilling af fire slags te:
- Hvid te er de helt friske skud på tebusken, som plukkes tidligt på foråret, før tebusken begynder at blomstre.
- Grøn te er den naturlige te som dannes ved tørring af friskplukkede teblade.
- Sort te er grøn te, der er knust og oxideret af luftens ilt. Ved oxidationen opnår tebladene den karakteristiske sorte farve.
- Oolong te er en let oxideret grøn te, en slags mellemting mellem grøn te og sort te.
Iste kan være te, som serveres afkølet, men findes også i forskellige kunstige udgaver.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Teproduktion
[redigér] Første tørring
Ved den første tørring fordeles tebladene på en rist, hvor de henligger i et halvt til et helt døgn for at fjerne fugt, og for at reducere vandindholdet med 60-70%. Tørringstiden afhænger af bladenes vandindhold og hvilken region de kommer fra.
[redigér] Rulning
Efter en første tørring ødelægges bladene for at frigive enzymer fra cellerne. Dette skete oprindeligt ved at rulle bladene så de gik i stykker. Nutildags hakkes bladene tillige, eller skæres ud i ensartede stykker.
[redigér] Oxidation
De enzymer der frigives ved rulningsprocessen begynder at oxidere tebladene i samme øjeblik de kommer i kontakt med luftens ilt. Under denne process skifter bladene farve fra grøn over gyldenbrun til sort. Sort te er oxideret fuldstændigt, mens oolong te kun er oxideret 30-60%.
Oxidationsprocessen kaldes ofte fejlagtigt for fermentering.
[redigér] Anden tørring
Oxidationen stoppes ved endnu en tørringsprocess, som foregår ved opvarmning.
Te der skal bruges i teposer hakkes fint eller males.
[redigér] Andre former for te
Ordet te benyttes også om udtræk fra andre planter end tebusken, f.eks.:
- Urtete, som er udtræk af urter eksempelvis kamille, mynte eller hyben.
- Rooiboste, som er udtræk af blade fra det sydafrikanske rooibostræ.
- Kombucha, som er en drik lavet ved gæring af en færdigbrygget sort eller grøn te.
Denne artikel om mad eller drikke er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
[redigér] Se også
[redigér] Ekstern henvisning
- The Tea Page, mange artikler på dansk og andre sprog.