Job

Kapitel 22

1 S?? tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 "Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
3 Har den Alm??gtige godt af din Retf??rd, Vinding af, at din Vandel er ret?
4 Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller g??r han i Rette med dig derfor?
5 Er ikke din Ondskab stor og din Br??de uden Ende?
6 Thi du pantede Br??dre uden Grund, trak Kl??derne af de n??gne,
7 gav ikke den tr??tte Vand at drikke og n??gted den sultne Br??d.
8 Den m??gtige - hans var Landet, den h??drede boede der.
9 Du lod Enker g?? tomh??ndet bort, knuste de faderl??ses Arme.
10 Derfor var der Snaret omkring dig, og R??dsel ??ngsted dig brat.
11 Dit Lys blev M??rke, du kan ej se, og Str??mme af Vand g??r over dig!
12 Er Gud ej i h??jen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor h??jt de st??r!
13 Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
14 Skyerne skjuler ham, s?? han ej ser, p?? Himlens Runding g??r han!"
15 Vil du f??lge Fortidens Sti, som Urettens M??nd betr??dte,
16 de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold fl??d bort som en Str??m,
17 som sagde til Gud: "G?? fra os! Hvad kan den Alm??gtige g??re os?"
18 Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudl??ses R??d er ham fjernt.
19 De retf??rdige s?? det og gl??dede sig, den uskyldige spottede dem:
20 For vist, vore Fjender forgik, og Ild fort??red de sidste af dem.
21 Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;
22 tag dog mod L??rdom af ham og l??g dig hans Ord p?? Sinde!
23 Vender du ydmygt om til den Alm??gtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
24 kaster du Guldet p?? Jorden, Ofirguldet blandt B??kkenes Sten,
25 s?? den Alm??gtige bliver dit Guld, hans Lov dit S??lv,
26 ja, da skal du fryde dig over den Alm??gtige og l??fte dit ??syn til Gud.
27 Beder du til ham, h??rer han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
28 hvad du s??tter dig for, det lykkes, det lysner p?? dine Veje;
29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hj??lper den, der sl??r ??jnene ned;
30 han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans H??nders Renhed!