Kapitel 5

1 R??b kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
2 Thi D??rens Harme koster ham Livet, T??bens Vrede bliver hans D??d.
3 Selv har jeg set en D??re rykkes op, hans Bolig r??dne brat;
4 hans S??nner var uden Hj??lp, tr??dtes ned i Porten, ingen reddede dem;
5 sultne ??d deres H??st, de tog den, selv mellem Torne, og t??rstige drak deres M??lk.
6 Thi Vanheld vokser ej op af St??vet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
7 men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
8 Nej, jeg vilde s??ge til Gud og l??gge min Sag for ham,
9 som ??ver ufattelig V??lde og Undere uden Tal,
10 som giver Regn p?? Jorden og nedsender Vand over Marken
11 for at l??fte de b??jede h??jt, s?? de s??rgende opn??r Frelse,
12 han, som krydser de kloges Tanker, s?? de ikke virker noget, der varer,
13 som fanger de vise i deres Kl??gt, s?? de listiges R??d er forhastet;
14 i M??rke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
15 Men han frelser den arme fra Sv??rdet og fattig af st??rkes H??nd,
16 s?? der bliver H??b for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
17 Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Alm??gtiges Tugt!
18 Thi han s??rer, og han forbinder, han sl??r, og hans H??nder l??ger.
19 Seks Gange redder han dig i Tr??ngsel, syv g??r Ulykken uden om dig;
20 han frier dig fra D??den i Hungersn??d, i Krig fra Sv??rdets Vold;
21 du er gemt for Tungens Sv??be, har intet at frygte, n??r Voldsd??d kommer;
22 du ler ad Voldsd??d og Hungersn??d og frygter ej Jordens vilde dyr;
23 du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
24 du kender at have dit Telt i Fred, du m??nstrer din Bolig, og intet fattes;
25 du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
26 Graven n??r du i Ungdomskraft, som Neg f??res op, n??r Tid er inde.
27 Se, det har vi gransket, s??ledes er det; det har vi h??rt, s?? vid ogs?? du det!