Job

Kapitel 3

1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
2 og Job tog til Orde og sagde:
3 Bort med den Dag, jeg f??dtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"
4 Denne Dag vorde M??rke, Gud deroppe sp??rge ej om den, over den str??le ej Lyset frem!
5 Mulm og M??rke l??se den ind, T??ge l??gge sig over den, Form??rkelser skr??mme den!
6 M??rket tage den Nat, den h??re ej hjemme blandt ??rets Dage, den komme ikke i M??neders Tal!
7 Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
8 De, der besv??rger Dage, forbande den, de, der har l??rt at hidse Livjatan";
9 dens Morgenstjerner form??rkes, den bie forg??ves p?? Lys, den skue ej Morgenr??dens ??jenl??g,
10 fordi den ej lukked mig Moderlivets D??re og skjulte Kvide for mit Blik!
11 Hvi d??de jeg ikke i Moders Liv eller ud??nded straks fra Moders Sk??d?
12 Hvorfor var der Kn?? til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
13 S?? havde jeg nu ligget og hvilet, s?? havde jeg slumret i Fred
14 blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
15 blandt Fyrster, rige p?? Guld, som fyldte deres Huse med S??lv.
16 Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som B??rn, der ikke fik Lyset at se!
17 Der larmer de gudl??se ikke mer, der hviler de tr??tte ud,
18 alle de fangne har Ro, de h??rer ej Fogedens R??st;
19 sm?? og store er lige der og Tr??llen fri for sin Herre.
20 Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert s??rgende Liv,
21 dem, som bier forg??ves p?? D??den, graver derefter som efter Skatte,
22 som gl??der sig til en Stenh??j, jubler, n??r de finder deres Grav
23 en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har st??nget inde?
24 Thi Suk er blevet mit daglige Br??d, mine Ve r??b str??mmer som Vand.
25 Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg b??ver for, kommer over mig.
26 Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, s?? kommer Uro!