Job

Kapitel 29

1 Og Job vedblev at frems??tte sit Tankesprog:
2 Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i M??rke,
4 som i mine modne ??r, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
5 da den Alm??gtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
6 da mine F??dder vaded i Fl??de, og Olie str??mmede, hvor jeg stod,
7 da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit S??de p?? Torvet.
8 N??r Ungdommen s?? mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,
9 H??vdinger standsed i Talen og lagde H??nd p?? Mund,
10 Storm??nds R??st forstummed, deres Tunge kl??bed til Ganen;
11 ??ret h??rte og priste mig lykkelig, ??jet s?? og tilkendte mig ??re.
12 Thi jeg redded den arme, der skreg om Hj??lp, den faderl??se, der savned en Hj??lper;
13 den, det gik sk??vt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
14 jeg kl??dte mig i Retf??rd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
15 Jeg var den blindes ??je, jeg var den lammes Fod;
16 jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
17 den lovl??ses T??nder br??d jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
18 S?? t??nkte jeg da: "Jeg skal d?? i min Rede, leve s?? l??nge som F??niksfuglen;
19 min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
20 min ??re er altid ny, min Bue er altid ung i min H??nd!"
21 Mig h??rte de p?? og bied, var tavse, mens jeg gav R??d;
22 ingen tog Ordet, n??r jeg havde talt, mine Ord faldt kv??gende p?? dem;
23 de bied p?? mig som p?? Regn, sp??rred Munden op efter V??rregn.
24 Mistr??stige smilte jeg til, mit ??syns Lys fik de ej til at svinde.
25 Vejen valgte jeg for dem og sad som H??vding, troned som Konge blandt H??rm??nd, som den, der gav s??rgende Tr??st.