Job

Kapitel 36

1 Og videre sagde Elihu:
2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
6 den gudl??se holder han ikke i Live; de arme lader han f?? deres Ret,
7 fra retf??rdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger p?? Tronen i H??jhed.
8 Og hvis de bindes i L??nker, fanges i N??dens B??nd,
9 s?? viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
10 ??bner deres ??re for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
11 Hvis de s?? h??rer og b??jer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres ??r.
12 Men h??rer de ikke, falder de for Sv??rd og opgiver ??nden i Uforstand.
13 Men vanhellige Hjerter forbitres; n??r han binder dem, r??ber de ikke om Hj??lp;
14 i Ungdommen d??r deres Sj??l, deres Liv f??r Mandssk??gers Lod.
15 Den elendige frelser han ved hans Elende og ??bner hans ??re ved Tr??ngsel.
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Tr??ngsel indjog dig Skr??k, fuldt var dit Bord af fede Retter.
17 Den gudl??ses som kom til fulde over dig, hans retf??rdige Dom greb dig fat.
18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller B??dens Storhed lede dig vild!
19 Kan vel dit Skrig g??re Ende p?? N??den, eller det at du opbyder al din Kraft?
20 Ej m?? du l??nges efter Natten, som. opskr??mmer Folkeslag der, hvor de er;
21 var dig og vend dig ikke til Uret, s?? du foretr??kker ondt for at lide.
22 Se, oph??jet er Gud i sin V??lde, hvo er en L??rer som han?
23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
24 Se til at oph??je hans V??rk, som Mennesker priser i Sang!
25 Alle Mennesker ser det med Fryd, sk??nt d??delige skuer det kun fra det fjerne.
26 Se, Gud er oph??jet, kan ikke ransages, Tal p?? hans ??r kan ikke fides.
27 Thi Dr??ber drager han ud af Havet, i hans T??ge siver de ned som Regn,
28 og Skyerne lader den str??mme og dryppe p?? mange Folk.
29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
30 Se, han breder sin T??ge om sig og skjuler Havets R??dder;
31 Thi dermed n??rer han Folkene, giver dem Br??d i Overflod;
32 han hyller sine H??nder i Lys og sender det ud imod M??let;
33 hans Torden melder hans Komme, selv Kv??get melder hans Optr??k.