Job

Kapitel 27

1 Job vedblev at frems??tte sit Tankesprog:
2 "S?? sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Alm??gtige, som gjorde mig mod i Hu:
3 S?? l??nge jeg drager ??nde og har Guds ??nde i N??sen,
4 skal mine L??ber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
5 Langt v??re det fra mig at give jer Ret; til jeg ud??nder, opgiver jeg ikke min Uskyld.
6 Jeg h??vder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
7 Som den gudl??se g?? det min Fjende, min Modstander som den lovl??se!
8 Thi hvad er den vanhelliges H??b, n??r Gud bortsk??rer og kr??ver hans Sj??l?
9 H??rer mon Gud hans Skrig, n??r Angst kommer over ham?
10 Mon han kan fryde sig over den Alm??gtige, f??jer han ham, n??r han p??kalder ham?
11 Jeg vil l??re jer om Guds H??nd, den Alm??gtiges Tanker d??lger jeg ikke;
12 se, selv har I alle set det, hvi har I s?? tomme Tanker?
13 Det er den gudl??ses Lod fra Gud, Arven, som Voldsm??nd f??r fra den Alm??gtige:
14 Vokser hans S??nner, er det for Sv??rdet, hans Afkom m??ttes ikke med Br??d;
15 de ??vrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
16 Opdynger han S??lv som St??v og samler sig Kl??der som Ler
17 han samler, men den retf??rdige kl??der sig i dem, og S??lvet arver den skyldfri;
18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter g??r sig;
19 han l??gger sig rig, men for sidste ang, han sl??r ??jnene op, og er det ej mer;
20 R??dsler n??r ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
21 l??ftet af ??stenstorm farer han bort, den fejer ham v??k fra hans Sted.
22 Sk??nselsl??st skyder han p?? ham, i Hast m?? han fly fra hans H??nd;
23 man klapper i H??nderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!