Web Analytics

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Hinduisme - Wikipedia

Hinduisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Krishna og Radha
Forstør
Krishna og Radha
En del af kategorien af
Hinduisme
Historie ·
Tro og praktiseringer
Reinkarnation · Moksha
Karma · Puja · Maya
Nirvana · Dharma
Vedaerne ·
Yoga · Ayurveda
Yuga · Vegetarisme
Bhakti
Skrifter og trosartikler
Upanishads · Vedas
Brahmana · Bhagavad Gita
Ramayana · Mahabharata
Purana · Aranyaka
Shikshapatri · Vachanamrut
Højtider
Divali ·
Relaterende emner
 · Devasthana
Kastesystemet · Mantra

Hinduisme er betegnelsen for flere forskellige religiøse traditioner med oprindelse i Sydasien (det moderne Indien, Sri Lanka,Pakistan, Nepal og Bangladesh). FN opgjorde i 1997 antallet af hinduer til ca. 746.797.000 hvilket svarer til 13% af verdens befolkning. Langt den største andel af hinduer lever i Indien, Sri Lanka, Nepal, Indonesien (Bali), Singapore og Malaysia. Men også i Øst- og Sydafrika, Caribien, Europa (især Storbritannien) og USA lever mange hinduer, primært emigranter fra Indien.

I modsætning til religioner som f.eks. Buddhisme, Kristendom og Islam har hinduismen ingen religionsstifter.

Af samme grund er hinduismens forestillingsverden og praksis heller ikke et sammenhængende system, men snarere en række temaer og praksisser spundet sammen igennem en lang historisk udvikling.

I den ældste periode, den "vediske" (ca. 1500 - 500 før vor tidsregning) var offerkulten i centrum. Ved kulten i hjemmene var føde som smør og brød det typiske offer, i den offentlige kult indgik også dyreofre.

Kulten blev varetaget af en præstelig klasse (Brahman'erne - senere betegnet Brahminerne), og i denne opstod gradvist fire tekstsamlinger, Vedaerne, der indeholdt henholdsvis hymner, sange, offerformularer og trylleformularer.

Med ekspansionen af den vediske kultur og i sammenhæng med en øget urbanisering og handel opstod nye strømninger i perioden omkring 500 f.v.t. Fokus bevægede sig væk fra ofrene og den ydre kult til en meditativ og asketisk religionsform.

Både Yoga, oprindeligt et system af meditationsøvelser, Jainisme og Buddhisme opstod i denne periode. I samme periode formuleredes de tidligste forestillinger om genfødsel (reinkarnation), et centralt begreb i hinduismen såvel som i buddhismen.

Fra ca. 200 f.v.t. begyndte forestillinger om en frelsende gud at slå igennem. Sammen med de to foregående perioders vægt på slægten (i den vediske periode) og på en stræben efter forløsning (i de asketiske bevægelser) blev denne "teistiske" (gudscentrerede) hinduisme vigtig i tilblivelsen af den normative hinduisme.

En central tekst fra denne tid er Bhagavadgita der er guden Krishnas tale til krigeren Arjuna. Det er også i denne periode at det indiske samfunds opsplitning i adskilte erhvervsgrupper blev systematiseret som det vi kender som kastesystemet (blev officielt afskaffet med den indiske forfatning fra 1950).

Fra ca. 600 e.v.t. bliver den teistiske gudstilbedelse den dominerende form for hinduisme. Centralt står nu også mytologien, der beskriver et mylder af guder og gudinder, og templerne hvor gudstjenesten foregår.

De vigtigste gudeskikkelser er Vishnu (der inkarnerer sig igen bl.a. som guderne Rama og Krishna), Shiva (der ofte ses afbildet som dansende i en kreds af ild på en dæmon) og gudinderne Durga og Kali.

I forbindelse med den gradvise Europæiske kolonisering af Indien fra slutningen af det 18. århundrede blev hinduismen præget af forholdet til europæiske ideer.

Frem til uafhængigheden i 1947 taler man i denne periode om "reformhinduisme". Endelig er det offentlige billede af hinduismen i perioden efter ca. 1980 også i stigende grad præget af en politisk hinduisme med udgangspunkt i flere forskellige hindunationalistiske bevægelser. Disse retninger har først og fremmest fokuseret på en konfrontation med den muslimske og (i mindre omfang også den kristne) befolkning i Indien, men visse grupper har også gjort hinduismens globale position til et vigtigt tema.

[redigér] Guder

En meget ufuldstændig liste:

  • Brahma (Skaberen) Gift med Sarasvati (Visdomsgudinden)
  • Vishnu (Bevareren) Gift med Lakshmi (Skønheds og Kærlighedens gudinden)
  • Shiva (Ødelæggeren) Gift med Parvati(Energi/Kraft)
    • Murugan
    • Ganesha — visdommens, intelligensens og undervisningens gud.
  • Kali (dødsgudinden)
  • Devi, (Guds kraft, en feminin form)
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[redigér] Se også

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:

[redigér] Kilder/Referencer

  • http://www.hindu.dk
  • Gavin Flood, An Introduction to Hinduism, Cambridge University Press, 1996.
  • C.J. Fuller, The Camphor Flame: Popular Hinduism and Society in India, Princeton University Press, 1992.
Verdens religioner

Adventisme | Arianisme | Asetro(Forn Siðr) | Baptistkirken | Bahá'í | Brahmanisme | Buddhisme | Candomblé | Gnosticisme | Hinduisme | Hugenotter | Islam | Jainisme | Jehovas Vidner | Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormoner) | Jødedom | Katolske kirke | Ortodokse kirker | Kristendom | Kvækere | Metodister | Ortodokse | Pinsebevægelsen | Protestantisme | Rastafari | Romersk religion | Santeria | Shinto | Sikhisme | Taoisme | Umbanda | Unitarisme | Winti | Zoroastrisme |(Mazdaisme/Parsisme)

Minibusruten Religion Asetro rutebilstationen


Static Wikipedia (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2007 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2006 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu

Static Wikipedia February 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu